DL rocks (long haul)

[JELSC]

BLL-AMS-MSP-DEN KL/DL/DL c-class:


Er pt i Colorado på arbejdstur. Bor i COS - som jeg helt sikkert flyve til næste gang, så man undgår en 2 timers køretur efter en TATL flight.

Afgang BLL midt på formiddagen gør, at man ikke skal super tidligt op - taxa kom kl 0700.

Indcheck i BLL ved C-skranken var hurtigt - dog skulle hun lige sætte visum data ind i reservationen da KLM ikke tillader at man gør det online. (her kunne man lære noget af LH)

BLL loungen var som den nu er - pæn uden at være prangende, fuld af charter turister der har købt "upgrade", begrænset udvalg af mad (rundstykker og vaccumpakket ost). Men dejligt at kunne få en relativt rolig start på dagen.

Kaotisk boarding - uden priority boarding. Midt i det hele kommer gatedullen sprintende ned i flyveren og skal se boardingcards, for hun har glemt at registrere hvem der er boarded - åbnede bare døren....... (undrede mig godtnok, men muligvis ny procedure.)

Turen med E190 var perfekt - dejligt roligt fly. Fuldt pakket på economy, men kun tre på C, så vi havde en række hver.
Grunden til at jeg fløj C - som vi normalt ikke gør i firmaet, er at efter to rygoperationer ikke kan sidde ret-op-og-ned i et economy sæde, så muligheden for at sidde lidt på skrå på Embraen var fint.
Maden var ok - en flot lang sort boks med salat og en sandwich af en slags (fik godt den anden den jeg havde bestilt - KLM går rundt og tager individuelle bestillinger - og leverer så noget andet.....)
Fin indflyvning til AMS, med udsigt til nogen af firmaets produkter ved banen, kort taxi og ikke som forventet en busgate.

Pæn lang gåtur til fingeren med afgang til USA. Automatisk paskontrol, nemt og effektivt.
Lounge godt gemt væk i et gigantisk ombyningscirkus. Selvom den var kæmpe stor, oplevede jeg den som pakket og upersonlig. En bizar sceance med at komme forbi gatedragerne - efter først at have stået i en kø i 10 min for at få checkket boardingcard blev man med et vredt blik gennet over i en anden kø "You are flying Delta, go see her!" - hmmm og her gik jeg lige og troede at DL og KL var venner.........

Efter et glas boblevand gik turen ud til gaten hvor det store "Security" Cirkus var i gang. Først et forhør af en eller anden "security"dulle der ikke vil oplyse om hvem hun egentlig arbejdede for (DL/Hollandske eller Amerikanske myndigheder/???) hun blev vældigt mopset over at jeg spurgte hende om noget - hvilket afsted en større diskussion mellem hende og et par kolleger... Kollegerne grinede lidt af hende, hvilket ikke gjorde hendes humør bedre. (Talk about getting out of the wrong bed on the wrong foot)

Så check af boarding card - hvor det skulle vise sig at hende ved indcheck i BLL IKKE havde lagt visa info ind - så ud af køen og over til en anden skranke - hvor det dog hurtigt blev fixet.
Tilbage i køen - der bevægede sig meget langsomt - alt imens en klovn i uniform galpede op at man skulle "prepare yourself for security - remove all wires, laptops, e-readers, Kindles, cameras, batteries from bags. Remove belts, wallets and shoes" Han blev ved med at galpe op og råbte ind i ansigterne af folk -indtil jeg spurgte ham hvor han forestillede sig at folk skulle gøre af alt de de skulle tage ud når vi nu var ca 25m fra de borde hvor bakerne var? Så holdt klovnen kæft.

Det gik nu hurtigt at komme igennem scanner da jeg endelig kom frem til bakkerne, og med det prangende "Sky Priority" skilt i hånden kom man hurtigt ombord.

Her ventede en 333 og så dagens overraskelse: En flok stewardesser i pink nattøj! eller sådan så de i hvertfald ud. Det viste sig at være DL's tribute til Breast Cancer Awareness at de klæder desserne ud. Komisk er ikke dækkende nok!.

Men selvom det ser komisk ud med alle disse pinke frotte uniformer rendende rundt i kabinen, blev softproduktet det absolut bedste jeg nogensinde har oplevet på et fly. "team Linda" og hendes kolleger forstod i den grad at få alle passagerer til at føle sig velkomne - det kan bedst beskrives at jeg efter flyvningen sad tilbage med en følelse af at have været gæster hjemme hos dem selv i privaten. (der var ikke den "fake-you-are welcome-stemning" mán ellers tiit oplever i amerikansk service industri).
Det er svært at sætte fingeren på hvad det lige var - udover at de formåede at behandle alle gæster individuelt og ikke efter en service manual (LH/SAS/UA).
Al mad serveres individuelt og ikke på plastbelagte bakker (SAS), det eneste der sker fra en vogn er det store dessert udbud, men selv denne serveringsvogn er ikke bare en standard ramponeret vogn, men er pakket ind i et flot elegant sort stof overtræk.

Purser Linda går rundt og hilser på alle - og finder ud af om folk vil tiltales med for- eller efternavn, hvilket resten af crewet så husker resten af turen (det er godt gået!).
De havde ekstra catering ombord så de der ville kunne få flere hoved retter.
Suppen (fantastisk Thai suppe) blev også tilbudt til alle specialmeals ("It's so gourgerous, ya all need to try this")

Pludselig var man så i MSP! Her ventede endnu en overraskelse: En venlig pasbetjent! (det er første gang jeg oplever det i USA). Han var effektiv, men smilende og jokende, så man ikke fik fornemmelsen af at være terrorist som ellers plejer at være tilfældet ved USA ankomst.
Bagagen var på båndet, og 5 minutter senere var den afleveret igen og endnu en "security" overstået (Her skulle kun sko af - ingenting op af tasken! - hvor er det dog skønt at der er consistency - NOT)

Turen til DEN fra MSP var med en slidt MD90 og noget af et antiklimax. Boarding her var kaotisk, godt nok var der priority boarding, men derefter sad man så i First mens den ene desse febrilsk forsøgte at mase sig frem og tilbage i køen i midtergangen for tage mod ordre på predinner drinks og levere dem individuelt, alt imens mere og mere "håndbagage" (Noget var større end min indcheckkede kuffert) fyldte gangen. Tror jeg på hjemturen fra DEN-ATL vælge at boarde sidst for at undgå det cirkus. Ingen madservering udover pakker med pretzel/chips og bananer!


Bagagen tog lang tid om at komme i DEN, al priority bagage til sidst!
Så efter busturen til AVIS skuret - var det tid til at tage plads i den Ford Focus på Steroider jeg kører rundt i. Hvor jeg dog elsker freeways og Interstates i en bil med automat gear

Hotellerne jeg bor på, er div Marriott standard kæder. OK, men ikke noget at prale af - men morgenmaden er fantastisk for Carb-lovers! Bread, bread and more bread. Marriott Fort Collins dog som en hæderlig undtagelse.


Alt ialt DL transatlantisk var enestående - håber hjemturen fra ATL bliver det samme.
DL indenrigs var "so-so". (Hvilket blev bekræftet på en COS-STL-LAX-PDX-STL-COS segmentrun weekenden efter).


Tip til alle der kommer til Colorado: Tag jer tid til at besøge Pikes Peak og tag turen på med tandhjulsbanen. Tror det er her udtrykket "Awesome" stammer fra!