![]() |
|
![]() |
#1 |
ScanFlyer Gold
Join Date: Feb 2009
Location: USM/BKK/CPH
Posts: 1,812
|
![]()
Jeg havde vidst længe, at jeg snart skulle til Kina. Men tidspunktet havde været lidt usikkert, så jeg kunne ikke booke billet før sidste øjeblik. Visum var klaret i god tid fra ambassaden, så det var bare at holde sig klar.
Tiden kom, og jeg havde løbende holdt mig orienteret om muligheden for eventuelt at benytte nogle point på en F award. Jeg endte med følgende booking: CPH-ARN (SK) Q-kl ARN-PEK-HGH (AC) S/W-kl FRA-CPH (SK) K-kl købt for cirka DKK4400 og PVG-ICN-FRA (OZ) F-award købt for 75000 Asiana-miles+skatter --- Jeg havde dagen før valgt 10F på den 737-600, der skulle bringe mig til Arlanda. Jeg kunne ikke checke ind online på de strækninger, der skulle flyves af Air China. Jeg ankom til lufthavnen 90 minutter før afgang, gik direkte gennem security (havde ingen bagage at checke ind) og til loungen, hvor jeg forhørte mig om de kunne give mig nogle sæder på de to CA-flyvninger. Og her gik det lidt galt, da man åbenbart må forsøge sig fra scratch. Dermed forsvandt mit 10F, og det eneste sæde på flyet, der var tilbage og ikke et midtersæde, var 9D, der faktisk er det værste sæde ombord. Jeg udtrykte min skuffelse, men trøstede mig med, at det jo trods alt kun drejede sig om en times tid. Efter at have købt lidt Fazer Skolekridt i duty-free, gik jeg lidt sent mod gaten, og var faktisk den sidste der manglede. Det magiske bip lød, der betyder at man har fået et andet sæde, og ud poppede den lille bon med 5D = Economy Extra! Wuhuuu! Overraskelsen var faktisk endnu større, da jeg kom ombord. For economy var ikke fuld! Loadfactor anslår jeg til 90% i M, og 40% i Y. Dette var dermed ikke en op-up, men derimod en "rigtig" upgrade. Men bortset fra en gratis cola light og en kop kaffe var det nu også det eneste det kostede SAS denne dag, da jeg havde guffet godt i mig af den mad i Scandinavian Lounge, som jeg faktisk synes er blevet bedre og bedre de sidste par år. Vel ankommet til ARN, begik jeg mig hen til transfer desk, som ligger lige ved trappen op til loungen. Her kunne man ikke hjælpe mig, da der var over tre timer til afgang, og Air China check-in ikke have åbent endnu. I CPH havde man faktisk kunnet give mig et sæde på første strækning med CA, men ikke indenrigsflyvningen til HGH. Jeg gik op i loungen og benyttede den næste times tid på at surfe lidt, opdatere min flightmemory og drikke lidt coke light. Efterfølgende gik jeg en runde i afgangshallen, købte det seneste nummer af Monocle og gik tilbage til transfer desk. De kunne stadig ikke hjælpe. Jeg gik derfor "ind" i Sverige, for at kontakte selve Air China check in. Check-in var ved at lukke, og ved *G disken stod CA-agenten sammen med en meget hjælpsom SGS check-in-dame. Jeg havde i Kastrup fået sæde 48D, hvilket er et gangsæde i midten på den B777, der hos CA er konfigureret 2-5-2! Men da der var tre sæder i midten, som var ledige, så var der ingen grund til at ændre det. På mit indenrigsfly skulle jeg flyve med A319, og her fik jeg et gangsæde som ønsket. ![]() Afgang med CA er kl 1910 fra ARN, med planmæssig ankomst i PEK 0940 lokal tid. Det er derfor vigtigt at få sovet nogle timer, for ikke at ramle ind i alt for meget jetlag. Vi havde pushback kl 1908, og var i luften kl 1914. Flyet var B-2067 fra 2001, og det så ikke ud som om man i de sidste ni år havde gjort meget ved interiøret. IFE er i praksis ikke eksisterende. På storskærmen vises et par kinesiske film og lidt flyinfo (kort, flyhøjde, tid). Der er også musikkanaler, men jeg havde iPod'en med. Så snart vi nåede marchhøjde, begyndte serveringen. Først drinks (te, vand, juice og øl, men ikke vin), og derefter mad, hvor valget i dag var fisk eller oksekød. Jeg valgte sidstnævnte, men var ikke begejstret. Det kunne spises, hvis man var sulten, men det var ikke nogen kulinarisk oplevelse. Tsingtao er nok den kinesiske øl, de fleste kender, men CA serverer Yan Ying Beer. Den er lidt sødlig, og var ikke iskold, men den kunne drikkes. Jeg vidste, at hvis jeg skulle sove, så blev jeg nødt til at få hældt et par øl ned :-) Kort efter serveringen af spise, kom de atter igennem med drinksvognen, og denne gang var der vin med. Jeg vidste fra tidligere, at det er tale om "Great Wall" i en rød og en hvid version. Jeg tvivler på at Parker har givet den særligt mange point, så jeg holdt mig til øl! Damen der sad på 48H havde tidligere forladt sit sæde, da hun åbenbart havde fundet en bedre plads længere fremme, så jeg havde nu alle fem sæder i midten for mig selv. Faktisk havde jeg straks ved boarding rykket mig ind på 48E for at i hvert fald "holde" tre sæder, men nu da jeg skulle til at sove, kunne jeg strække mig over alle fem. Men da jeg kun er cirka 177 cm, havde jeg slet ikke brug for mere end fire! Og så kom jeg til at tænke på, om jeg nogensinde havde haft så meget plads at sove på ombord på et fly? Jeg har fløjet First Class med blandt andet BA og LH, så er dette jo langt fra en lige så god seng, men den er i hvert fald længere!!! Jeg fik sovet et par timer i min "SpaceBed", og godt en time før landing kom de rundt med drinksvognen igen, efterfulgt og morgenmad og drinks atter engang. Jeg havde ikke lyst til noget at spise, så jeg nøjedes med lidt te og en coke light. Jeg kiggede ikke på klokken, men jeg tror vi landede cirka til tiden i PEK. Ombord havde de uddelt immigrationsformular og denne health-attest, og efter at have fået stemplet mit pas, gik jeg mod domestic transfer, der inkluderer en lille tog-tur. Jeg gik direkte mod loungen, da jeg ville have en hurtig dusch og lidt at spise. Udvalget af mad var ikke imponerende, men jeg fik lidt cupnoodles og et par kiks, samt lidt te - og igen en coke light. Der fandtes desværre ikke badefaciliteter i *G/Biz-loungen, men jeg blev eskorteret til First loungen, og her var der angang til dette. Om jeg bare var heldig, eller om det er normen, at man kan benytte First for at bade, ved jeg ikke. Normalt er det jo som bekendt sjældent at de bøjer reglerne i Kina, men måske fordi min charme kan bryde igennem selv den mest kommunistiske stoneface loungedragon, fik jeg i hvert fald adgang hertil. ![]() ![]() ![]() ![]() Som man kan se, er det ikke ligefrem "First Class" blikkenslagerarbejde de har lavet i den nye terminal i PEK. Og jeg måtte vente 10-12 minutter på at vandet fik en ok temperatur, og herefter steg den faktisk fortsat, så til sidst var det faktisk varmt vand! Den forefandte shampoo duftede meget HubbaBubba-agtigt... Da jeg stadig var sulten, forlod jeg loungen og spiste lidt på en af restauranterne, gik en runde i terminalen for derefter at gå mod min terminal. Ifølge planen havde jeg 2t20m mellem mine to fly, og indfandt mig ved gaten 35 minutter før tid. Men det var tydeligt allerede nu, at mit fly til HGH (Hangzhou) ikke kom til at afgå til tiden. Mange var fremme at spørge, men de blev sendt tilbage med uforrettet sag. Endelig begyndte boarding kl 1235 (schedule: 1200), og det komplet fyldte fly havde "boarding completed" kl 1242, og pushback kl 1248. Overraskende hurtigt, når man tager i betragtning at omkring 95% af passagererne var kinesere! Men nu havde vi jo mistet voret slot! Vi ventede i 34 minutter, før vi var i luften. Her bestod serveringen af vand, juice, te og et måltid bestående af enten svinekød i sursød sauce eller noget der bare lignede grøntsager med ris. Jeg takkede nej. Jeg havde 23J, og på den anden side af gangen sad en kinesisk herre og hans kone. Herren væltede hele hans portion med svinekød i sursød sauce ned mellem benene på sig selv, og havde sovs over det hele på bukserne og sædet. Han fik et par servietter af stewardessen, men det var noget værre griseri. Til sidst fik han et tæppe til at dække sædet med. Jeg var efter mange timers rejsen ved at være lidt træt, så underholdningen fra 23C hjalp mig trods alt vågen :-D Vi ankom i HGH cirka kl 1510, 80 minutter forsinket. |
![]() |
![]() |
|
|
![]() |
||||
Thread | Thread Starter | Forum | Replies | Last Post |
Air China, China Eastern og Southern slår sammen sin Cargo avdeling til et selskap | Trdfly | Flyforum | 0 | 27-06-2015 00:32 |
1:200 Hogan Air China B777-300ER & Ethiopian B777-260LR | Milos | Samlerhjørnet | 2 | 05-07-2014 00:12 |
Air China & IFE | L-1011 | Flyforum | 9 | 22-07-2011 23:34 |
Shanghai Airlines & Air China | Superhai | Flyforum | 11 | 13-12-2007 17:28 |
China Southern & Air France | TL | Flyforum | 1 | 15-05-2007 22:25 |