CPH-ZRH-JFK-MSY-FLL//MIA-ZRH-CPH med LX, B6 og US i Y+C

[Terminal3]

Søndag d. 15. februar 2009
Copenhagen – Zurich
Swiss LX 1267
CPH 09.45
ZRH 11.35
Rejsetid: 1 time 50 minutter
Airbus A320-200
Sæde: 4 A + 4 B
Load: 4 ledige ud af 162 pladser

Vi havde ordnet check in på swiss.com kort tid efter check-in åbnede ca. 24 timer før afgang så det lykkedes os at få en god plads på række 4, første række efter Business Class. Når man laver online check-in hos Swiss kan man gå direkte til Business Class skranken der samtidig fungerer som Bag Drop.

Swiss havde som vanligt 2 pulte åbent til Economy og 1 til Business. Der var 3-4 personer i kø ved Economy og ingen ved Business. Lige inden vi kom op til pulten hev de dog en passager fra Economy køen over til Business. Hans håndbagage havde den rigtige størrelse men vejede over 16 kg. Så han blev bedt om at pakke den om. Det tog sin tid så det havde sikkert være hurtigere at gå over i en af de to Economy - køer…

Check-in medarbejderen fra handlingselskabet Novia var meget venlig og begejstret over at vi havde ordnet check-in på nettet og selv ordnet alle formalierne vedr. rejser til USA. Som en lille bonus fik vi derfor begge Priority-tags på vores bagage.

For en gang skyld var Swiss forsinket i dag. Flyet var kommet for sent ind fra ZRH samme morgen og Swiss repræsentant i lufthavnen sagde derfor mindst 8 gange – både på dansk og engelsk – at vi skulle skynde os ombord så vi kunne komme af sted til tiden.



De fleste fly af Airbus 320-serien hos Swiss fik for et par år siden installeret nye tynde lædersæder fra Recaro. Det betyder at der selv på Economy normalt er fantastik god benplads ombord. Dette Airbus A320 fly havde dog stadig nogle ældre grå lædersæder. På række 4 var benpladsen dog stadig udmærket.

Swiss byder heldigvis stadig på gratis drikkevarer og normalt en velsmagende, men lidt lille, plastic-indpakket sandwich med ost eller salami. I dag var sandwichen dog desværre skiftet ud med en halvkold croissant uden noget pålæg. Dertil fik jeg en appelsinjuice og min kæreste en cola.

Trods den forsinkede afgang fra CPH landede vi dog til tiden i ZRH, hvorefter turen gik direkte med shuttle-toget til E-fingeren hvor flyet til New York ventede.

[Terminal3]

Søndag d.15. februar 2009
Zurich – New York JFK
LX 14
ZRH 13.00
JFK 16.05
Rejsetid: 9 timer 5 minutter
Airbus A330-200
Sæde: 29 J + 29 K
Load: Y ca. 75 % C ?



Boarding i Zurich gik hurtigt og vi kom af sted til tiden. Ca. 30 minutter efter afgang kom kabinepersonalet rundt med små poser med snack og en velkomstdrink. Jeg valgte min sædvanlige appelsinjuice og min kæreste endnu en cola.

Herefter gik der lidt under 30 minutter til middagen (frokosten) blev serveret. Denne bestod af en kedelig og tør salat med noget romaine-salat eller lign. Dertil en dressing. Til hovedret kunne man vælge spinat-ravioli med ostesauce, som jeg valgte:



Min kæreste valgte den anden hovedret kylling med rösti-kartofler og grønne bønner:



Begge retter var ganske velsmagende dog foretrækker jeg en rösti-kartoffel sprød og frisk fra ovnen og ikke blød og smattet efter at have ligge i en sauce i et par timer. Det havde nok været mere velegnet med noget pasta eller ris til kyllingen. Desserten var en færdigpakket dessert – en chokolademousse med hvid chokolade. Smagen var ok men anretningen lod en del tilbage at ønske.

Alle Swiss langdistancefly er udstyret med PTV – på Airbus 340 som AVOD men på Airbus 330 starter alle filmene samtidig. Desværre virkede stikket til høretelefoner hverken hos mig eller min kæreste. Vi overvejede at skifte til nogle af de ledige sæder ombord men var dog glade for vores sæder så vi blev.

Benpladsen ved vinduet var som på mange andre fly begrænset af boksen til entertainment-systemet men min kæreste har heldigvis lidt kortere ben end mig så hun sad der mens jeg fik gang-pladsen. Her var benpladsen acceptabel men ikke helt perfekt. Jeg havde taget mine Sony noise-cancelling headphones med, hvilket gjorde flyturen en hel del mere behagelig. Det blev derfor et par timers søvn og resten af tiden gik med at læse i en bog.

Ca. 4 timer efter afgang gik personalet en tur igennem kabinen med vand. 2 timer efter, ca. 2 timer før afgang var det tid til andet måltid. Det bestod af en lun indbagt pizza der i størrelse og form mindede om en applepie fra Mc Donalds. Den var faktisk rigtig lækker men desværre meget lille. Både min kæreste og jeg kunne sagtens have spist to. Derefter kom de rundt med Mövenpick jordbær-is i et bæger. Den var også rigtig god og faktisk så stor at hverken min kæreste eller jeg kunne spise op.

Indflyvning over Long Island:



Vi landede i JFK ca. 1 time før planlagt. Landingen var ikke helt god – det virkede som om at flyet kom skævt ind på landingsbanen så vi pludselig måtte slå et sving lige før hjulene ramte jorden.

Vi sad heldigvis langt fremme på Economy så vi var blandt de første ude af flyet og skyndte os hen til immigration. Kort inden var der kommet både et KLM og et El Al fly ind, så køen var ikke helt kort. Kort tid efter vi havde stillet os i kø voksede køen dog til det dobbelte.

I New York boede vi 3 nætter på Sofitel New York. På tripadvisor.com er det blev kåret til det 5. bedste hotel i New York og det var også ganske udmærket. Lå 5 minutter fra Times Square og 5th Avenue.

[Terminal3]

Onsdag d. 18. februar 2009
New York JFK – New Orleans Louis Armstrong
JetBlue B6 117
JFK 07.15
MSY 09.52 08.52
Rejsetid: 3 timer 37 minutter
Airbus A320-200
Sæde: 7E + 7F
Load: Ca. 95%

På denne tur havde vi valgt JetBlue for at prøve dem efter at have læst meget godt om dem på nettet.

Afgang var fra den nye Terminal 5 i JFK som kun benyttes af JetBlue. Vi havde lavet check-in på nettet og printede nemt boarding pass ud på selv-betjeningsmaskinerne (der i øvrigt er magen til dem vi har i CPH). Der var kun kort kø til bag drop hvor de printede bag tags ud og tjekkede id hvorefter man selv lagde kufferterne på båndet der kørte bagved.



Køen til security var også kort, så det var snart tid til morgenmad fra Dunkin Donuts – her var køen til gengæld lang.

Terminal 5 er jo næsten ny og ganske pæn men lidt kedelig, og meget mindre end jeg troede. Antallet af butikker er også begrænset. En fordel er dog gratis trådløst internet i hele terminalen!



Jeg var lidt overrasket over at flyet faktisk så rimelig slidt ud indvendig selvom JetBlue har fået leveret mange nye Airbus 320-fly de sidste par år. En pudsig detalje var at skiltet med ”No smoking” over sæderne var erstattet med et skilt med ”Turn off electronic devices” som var tændt under start og landing.

Underholdningssystemet DirecTV var lidt mere enkelt i sin opbygning end det man kender fra langdistancefly. Udvalget var dog imponerende og inkluderede bl.a. 36 gratis tv-kanaler. Derudover 3 forskellige film der kostede USD 5 pr. stk. Min kæreste ville se en af filmene men inden hun betalte forsvandt den fra både min og hendes skærm. Derudover var der 100 forskellige radiokanaler man kunne vælge imellem. Desværre kunne man ikke høre radio og se på flightmap samtidig. Systemet viste heller ikke noget om hvornår man var fremme eller i hvilken højde man fløj, men kun hvor man var henne.

JetBlue serverer gratis drikkevarer og snacks på alle afgange. Kabinepersonalet der i dag bestod af 3 midaldrende kvinder delte flyet op i mellem sig og spurgte derefter alle hvad de ønskede at drikke hvorefter det blev skrevet ned. Når alle var blevet spurgt blev de ønskede drikkevarer gjort klar i galleyet og derefter bragt til passagerene – to af gangen. En lidt omstændig og tidskrævende måde at gøre det på, men det fjerne naturligvis behovet for trolleys ombord.

Derefter kom personalet igennem flyet med en kurv med forskellige snacks, bl.a. småkager og chips. JetBlue reklamerer flere steder på sin website at man kan få alle de snacks man vil men det virkede bestemt ikke som om det var meningen at man valgte mere end en ting og jeg så ingen passagerer der fik mere end en. Der var ej heller nogen anden runde med drinks eller snack.

Det skal nævnes at benpladsen var helt udmærket og man sad godt i de grå læderbetrukne sæder ombord.

Der var Mardi Grass i New Orleans ugen efter vi var der og det var nok årsagen til at en fyr på flyet gik igennem hele flyet og delte halskæder med lilla og grønne perler ud til alle…

Inden vi gik ud af flyet blev vi i øvrigt over højttalerne anmodet om at tømme sædelommen for genstande og efterlade sædet pænt således at de hurtigt kunne få flyet af sted igen. Det har jeg aldrig oplevet hos andre flyselskaber.

Samlet set skuffede JetBlue lidt, men alt det man har læst om dem har måske også givet lidt for store forventninger. Underholdningen ombord er imponerende på en flytur på under 4 timer, men serveringen af drikke og snacks levede ikke helt op til de pæne ord på deres website.

I New Orleans boede vi på Wyndham Riverfront – et udmærket hotel ca. 10 minutters gang fra French Quarter. Værelset var meget stort og med udsigt over Missisipi floden.

[Terminal3]

Torsdag d. 19. februar 2009
New Orleans Louis Armstrong – Charlotte Douglas International
US Airways Express operated by Republic Airways US 3149
MSY 05.55
CLT 08.41
Rejsetid: 1 time 46 minutter
Embraer 175
Load: Ca. 70%

Oprindelig havde vi bestilt billetter med AirTran fra New Orleans til Fort Lauderdale, men efter at de havde ændret afgangstiden flere timer valgte vi at annulere de billetter og bestille nogle nye. Southwest var billigst og non-stop men jeg synes det var lidt sjovere at prøve noget andet end en helt almindelig B737. Så i stedet fandt jeg en forbindelse med US Airways via Charlotte – så kunne jeg også teste om US Airways virkelig var så slem som mange mener.

Jeg bryder mig ikke om at være i sidste øjeblik når jeg skal ud at flyve, så vi havde naturligvis sørget for at blive afhentet af shuttle bussen så tidligt at vi var i lufthavnen ca. 2 ½ time før afgang (kl. 3.30!) hvor hverken check-in, butikker eller restauranter havde åbent i New Orleans’ forholdsvis lille lufthavn. Check-in åbnede 2 timer før afgang og vi havde allerede lavet check-in på nettet så det var bare at printe boarding pass ud på automaten hvor man samtidig betalte for bagagen med sit kreditkort. Sikkerhedskontrollen var dog stadig ikke åben da vi var færdig med check-in men de åbnede en halv time efter. Desværre var der absolut ingen butikker, cafeer eller restauranter der åbnede før det var tid for boarding – så der blev ingen morgenmad inden afgang.

Lufthavnen i New Orleans har i øvrigt også gratis trådløst internet.

Det var min første tur i en Embraer E-Jet og i forhold til fx Dash 8 Q 400 og Bae 146 var den en meget mere rummelig og behagelig kabine. Benpladsen var også god og man sad godt i de blå lædersæder. Ifølge US Airways hjemmeside er der First Class på denne rute men der var intet gardin, skilt eller andet der indikerede hvor First Class startede og sluttede, så der har muligvis slet ikke været nogle passagerer på First Class denne dag.

Hos US Airways skal man betale for al mad og drikke ombord, og på flyvninger under ca. 2 timer kan man slet ikke købe mad. Så kabinepersonalet tog bare en enkelt tur gennem flyet med lidt sodavand til salg.

Efter landing i Charlotte gik turen direkte til den nærmeste Burger King hvor den endelig lykkedes at få noget morgenmad. Det var mit første besøg i Charlotte og umiddelbart er det en pæn og overskuelig lufthavn uden at være noget særligt.

[Terminal3]

Torsdag d. 19. februar 2009
Charlotte Douglas International – Fort Lauderdale Hollywood International
US Airways US 1997
CLT 10.00
FLL 12.04
Rejsetid: 2 timer 4 minutter
Boeing 757-200
Seat: 5A + 5B
Load: F 100 % Y 100 % (overbooket)

Kort før boarding startede annoncerede de over højttaleren at flyet var overbooket og spurgte om der var nogle der havde lyst til at vente på den næste afgang ca. 2 timer senere. De nævnte dog ikke noget om kompensationens størrelse og da det kun var 2 timer senere var den formentlig ikke speciel stor. Så vi valgte at beholde vores pladser. Det var dog intet problem for US Airways at finde andre der gerne ventede på næste afgang.

Boarding kom i gang til tiden og vi fandt vores vindue og gangpladser helt fremme i flyet ved siden af en ret overvægtig kvinde der lige nåede at spise to store stykker wienerbrød inden vi kørte fra gaten. Hun fik også lidt ekstra tid til det da der åbenbart var stor forvirring blandt kabinepersonalet og gate-personalet om hvor mange passagerer der egentlig var med flyet. De rendte mange gange frem og tilbage med papirer ligesom vi blev talt flere gange.

Benpladsen var overraskende god og en af de bedste jeg har oplevet på Economy. Indretningen var ellers meget retro-80’er med gamle tykke sæder, store tv-skærme i loftet og gammeldags bagagehylder med mere.

Lettere forsinket rullede vi dog fra gaten blot for at rulle en kort strækning og finde vores plads som nr. 12 fly til afgang. Ifølge meldingen fra kaptajnen var der åbenbart kun en bane til rådighed der skulle bruges til både start- og landing. Ventetiden blev derfor på ca. 30 minutter før vi kom af sted, næsten en time forsinket.

Vi indhentede lidt undervejs og landede ca. 30 minutter forsinket. Bagagen var på båndet efter kort tid.

[Terminal3]

Tirsdag d. 24. februar 2009
Miami International - Zurich
Swiss LX 65
MIA 19.55
ZRH 11.05
Rejsetid: 9 timer 10 minutter
Airbus 340 - 300
Seat 10 J + 10 K
Load: F ?? % C ca. 80 % Y 100 %

Efter 6 dages rundrejse i Florida, bl.a. Saint Augustine, Miami og Key West, var det tid til at begive sig hjemad med Swiss via Zurich.

På FlyerTalk havde jeg læst om flere der havde købt opgradering til Business hos Swiss i Miami for 400 USD one-way – en så sent som i januar. Vi havde derfor valgt at gøre det hvis der var ledige pladser. Efter at have ledt længe efter et Swiss/Lufthansa billetkontor i Miami Airport fandt vi ud af at det var en af check-in pultene der fungerede som billetkontor… En meget korrekt kvindelig Lufthansa-medarbejder med en tydelig tysk accent besvarede mit spørgsmål med sætningen ”Well, It depends…” Det som det afhang af var dog blot om der var ledige pladser på dagens afgang. Det var der, men prisen var dog steget til 600 USD og ifølge hende var det meget lang tid siden at det havde kostet 400 USD. Da vi dog også ville modtage ca. 5000 ekstra miles hver på vores Miles & More konto valgte vi dog at tage imod tilbuddet, og vores pladser på række 26 blev hurtig ændret til 10 J og 10 K.

Mens vi ordnede dette hørte jeg at andre passagerer også fik tilbud om opgradering når de lavede check-in og ud fra oplysninger på seatcounter.com kunne meget tyde på at Economy faktisk var overbooket således at nogle, uanset hvad, skulle flyttes til Business. Da hverken min kæreste eller jeg har status på vores kort ville vi dog næppe have været blandt de heldige.

Opgraderingen gav naturligvis også adgang til loungen. Her benytter Swiss Club America J der er beliggende før sikkerhedskontrollen og en ganske pæn tur fra gaten. Loungen bød på 4 slags småkager og nogle skåle med chips og nødder. Derudover en betjent bar med et sædvanligt udvalg af soft drinks, kaffe og spiritus. De honningristede nødder var velsmagende, der var pæne toiletter og gratis trådløst internet, men ellers var loungen noget skuffende.

Ved gaten ville jeg forsøge at tage et billede af flyet men det var ikke helt nemt og mine mange forsøg vakte interesse hos en TSA-agent der ”bevogtede” gaten og som bad mig om at vente med at gå hen ved gaten til boarding startede…

Boarding startede til tiden og med tydelig adskilte køer til Business/First og Economy. Der var ingen kø til Business/First og vi fandt hurtig vores sæder. Her lå en lille pose (ikke taske) med lidt toiletgrej, pude, tæppe, en flaske vand og nogle helt ordinære hovedtelefoner:



Benpladsen var mere end acceptabel og det var ikke muligt at nå sædet foran med fødderne. Efter kort tid kom kabinepersonalet og tilbød juice, champagne eller vand samt en lille tallerken med 3 meget velsmagende canapeer.



Menukortet lå på sædet og menuen var:



Take-off blev også til tiden og med en flot udsigt over Miami Downtown og South Beach. Dagen før havde vi gået i South Beach og set Lufhansas 747 til Frankfurt flyve samme vej. Efter få minutter var vi ude over Atlanterhavet og så var der ikke mere at se de næste mange time.

Sædet i alm. siddeposition:



Ca. 20 minutter efter afgang startede serveringen af drikkevarer og en lille snack af butterdej. 10 minutter efter kom turen til forret, hovedret og dessert der blev serveret samlet på en bakke.

Forretten var blot en helt traditionel salat med balsamico.

Til hovedret havde jeg valgt kyllingebryst med auberginer og knöpfli (den schweiziske udgave af knödel):



Ganske velsmagende men min kærestes valg var dog endnu bedre. Hun havde valgt filet steak med rødvinssauce, broccoli og kartofler:



Desserten blev serveret lidt efter at vi var færdig med hovedretten. Denne var et lille glas med mørk chokolademousse og kirsebær:



Efter maden blev man budt på kaffe og the samt Lindt fyldt chokolade.

Herefter blev lyset dæmpet og mange lagde sig til at sove. Inden jeg også skulle sove ville jeg dog lige se det udvalg af snack og supper der ifølge menukortet var tilgængeligt i galleyet. Udvalget begrænsede sig ved mit besøg dog til nogle små flasker kildevand, Swiss kendte chokolade og to slags kiks.

Swiss Airbus 340-300 er udstyret med angled lie-flat sæder, altså sæder der bliver helt flade men i en skæv vinkel. Sæderne er ganske behagelige at ligge og se film i men man sover ikke helt optimalt da man glider lidt fremad. Jeg valgte derfor ikke at have sædet helt fladt og fandt efterhånden en behagelig stilling.

Jeg sov omkring 6 timer før jeg vågnede da de var startet på servering af morgenmad. Få minutter efter at jeg var vågnet blev jeg spurgt om jeg ønskede min morgenmad serveret og da jeg svarede ja tak gik der kun et øjeblik før den stod foran mig:



Ens ønsker til morgenmad skulle man udfylde aftenen før på en seddel. Jeg har valgt bl.a. smoothie, appelsinjuice, rundstykke, wienerbrød samt et udvalg af oste. Jeg var lidt skuffet over at man ikke kunne vælge nogle varme retter som fx omelet eller røræg. Dette er åbenbart forbeholdt dem der rejser på First Class. På bakken var kun et lille rundstykke og først næsten en halv time efter kom de rundt med flere rundstykker og wienerbrød.

Min kæreste havde valgt en croissant i stedet for wienerbrød: (beklager det lidt utydelige billede)



Landing i Zurich skete ca. en time før planlagt og efter en lille tur med det førerløse tog der kører mellem Finger E og resten af lufthavnen var vi i transithallen hvor det blev tid til lidt toldfri indkøb af cigaretter (dog ikke til mig selv) og spiritus, inden turen gik til A fingeren hvor flyet til København ventede.

[LN-MOW]

Originally Posted by Terminal3

Ifølge US Airways hjemmeside er der First Class på denne rute men der var intet gardin, skilt eller andet der indikerede hvor First Class startede og sluttede, så der har muligvis slet ikke været nogle passagerer på First Class denne dag.
.

Hadde det vært F på maskinen, hadde du sannsynligvis lagt merke til de store stolene ... Høres ut som det har vært et versjonsbytte.

Originally Posted by VoiceCom

Ang. skiltet med 'Turn off electronic devices' så mener jeg også Finnair sine fly hadde dette lyset istedetfor 'No smoking'.

Det begynner å bli vanlig på flygenerasjonen som er kommet etter røkeforbudet .. E-jets tror jeg har det som standard nå .. Når det gjelder eldre fly, skaper det litt kluss med FAA å bytte ut eksisterende skilt .. det involverer en del papirarbeid, så det fører til at man stort sett ikke finner det bryet verdt .. FAA kan være rare innimellom .. vi fikk nesten groundet en Tristar pga et manglende askebeger på dodøren engang .. jeg hadde tilfeldigvis en stripe velcro i bilen og fikk festet askebegeret til inspektørens tilfredsstillelse .. en opsrep må være forberest på alt!

[grindstein]

Dette var en nydelig raport.

Vi landede i JFK ca. 1 time før planlagt. Landingen var ikke helt god – det virkede som om at flyet kom skævt ind på landingsbanen så vi pludselig måtte slå et sving lige før hjulene ramte jorden.

Så det sier du. For meg høres dette ut som en helt normal landing med en del sidevind, populært kalt crosswindlanding.

[BSSW]

Takk for en fin rapport, med et selskap man ikke hører så mye om, spesiellt på longhaul. Hvordan ville du vurdert LX sitt Y produkt mot LH sitt? Både shorthaul og longhaul.

[Terminal3]

Originally Posted by BSSW

Takk for en fin rapport, med et selskap man ikke hører så mye om, spesiellt på longhaul. Hvordan ville du vurdert LX sitt Y produkt mot LH sitt? Både shorthaul og longhaul.

Det er vist over 5 år siden jeg sidst har fløjet Lufthansa shorthaul i Y og næsten 10 år siden longhaul så det er lidt svært at sammenligne. Fordelen ved LX longhaul er jo så afgjort at der altid er PTV - dog kun AVOD i 340 og de nye 330 der kommer fra marts i år.

Shorthaul er forskellen næppe stor - begge har nye, tynde lædersæder og serveringen er næsten også den samme. LX har dog altid overrasket mig med deres meget venlige kabinepersonale. Omvendt er jeg dog lidt ked af de halvkolde croissanter de er begyndt at servere på morgenfly...

Derudover er transfer i Zurich så langt at foretrække frem for Frankfurt.

[VoiceCom]

Takk for flott rapport. Gøy å høre om de ulike selskapene, spesielt Swiss i både Eco og Biz.

Ang. skiltet med 'Turn off electronic devices' så mener jeg også Finnair sine fly hadde dette lyset istedetfor 'No smoking'.

[Discus]

Glimrende rapport. Ser ut som Swiss henger med når det gjelder service, og bedre blir det vel foran når de får skiftet seter til noe som er helt flatt.