![]() |
|
![]() |
#1 |
ScanFlyer Gold
Join Date: Sep 2004
Location: Kolding
Posts: 1,288
|
![]() Fra www.erhvervsbladet.dk Flyvende start for nye ruter Sun-Air åbner i dag ruter til Birmingham og Helsingfors, som erhvervslivet har taget godt imod. Næste destination ud af Billund er Prag. Jyske og fynske erhvervsfolk har taget Sun-Airs nye direkte ruter fra Billund til Birmingham og Helsingfors så godt til sig, at de ventes at få 15.000-20.000 årlige passagerer hver. Dermed bidrager de til luftfartsselskabets ambitioner om at nå 200.000 passagerer på årsbasis, en stigning på over 70.000 passagerer i forhold til nu. Underdirektør Kristian Tvergaard, Sun-Air, oplyser inden dagens første flyvning på de to ruter, at en række store virksomheder gennem deres erhvervsrejse-bureauer har indgået aftaler, og at det lover godt for ruternes bæredygtighed. - Vi har en rigtig god fornemmelse baseret på det antal bookede passagerer og de aftaler, vi har lavet. Mange virksomheder ser muligheden for at spare tid og penge ved at bruge en direkte rute ud af Jylland, siger Kristian Tvergaard. Begge ruter betjenes med nye Dornier 328-fly med plads til 32 passagerer, og der er en daglig returflyvning undtagen lørdag. Mange virksomhedsaftaler Op mod 80 pct. af passagererne på Birmingham-ruten ventes at være erhvervsrejsende, og store virksomheder som Gumlink, Arla Foods, Unimerco, Grundfos, B&O, Schur International samt Dansk Textil & Beklædning har da også allerede indgået aftaler med Sun-Air, der beflyver ruten i samarbejde med den faste partner, British Airways. På Helsingfors-ruten venter Kristian Tvergaard derimod, at halvdelen af passagerne vil være turister, idet codeshare-samarbejdet med Finnair giver korte ventetider på de direkte afgange til Japan og Kina, der også tiltaler mange ferierejsende. Virksomheder som Vestas, Jysk, Vest-Wood og York har også indgået faste aftaler på ruten, hvor 30-40 pct. af passagererne vurderes at skulle videre til en anden destination. For begge nye ruter gælder, at også en række mindre virksomheder har indgået aftaler, selv om det dog kræver en vis volumen. Mange foretrækker derfor at booke direkte. Næste stop Prag Ud over dagens ruteåbninger holder Sun-Air øje med flere muligheder i blandt andet Storbritannien og Østeuropa. En annonceret udenrigsrute til schweiziske Zürich er stillet i bero, indtil Lufthansas forhandlinger om at overtage hovedparten af den sandsynlige samarbejdspartner på ruten, Swissair, er afklaret. - Næste nye rute hos os er nok Billund-Prag, som vi venter at træffer en beslutning om snart. Jeg tror ikke personligt på, at andre byer i Østeuropa er stærke nok til en direkte rute ud af Jylland – men det kan komme, siger Kristian Tvergaard. Han betragter det dog som en styrkelse af den vestdanske flytrafik, at Air Lithuania i påsken åbnede ruten Billund-Warszawa. Ud over Prag vil Sun-Air også selv komme med nye udspil, idet selskabet er ved at udbygge sin flyflåde med nye amerikanske Dornier 328-fly, hvoraf det tredje er ved at blive leveret. Til sommer er flåden oppe på syv fly af typen, heraf tre egne, og der er option på yderligere et antal på leasingbasis. Sun-Air flyver nu til tre britiske byer samt Düsseldorf, Bruxelles og Helsingfors ud af Billund, mens der ud over Billund er afgange fra Aarhus Lufthavn til Stockholm, Göteborg og Oslo. Desuden betjener selskabet ruten Aalborg-Oslo. I seneste regnskabsår satte Sun-Air of Scandinavia rekord med en omsætning på 216 mio. kroner og et overskud på 31,7 mio. kroner før skat. Resultatet blev dog ekstraordinært godt på grund af flysalg. |
![]() |
![]() |
![]() |
#2 |
ScanFlyer Inventory
![]() Join Date: Sep 2004
Location: Ris, Oslo
Posts: 25,430
|
![]()
Her omtales jo flyselskapet i Sveits som Swissair... Ikke helt oppdatert...
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
|
|
![]() |
||||
Thread | Thread Starter | Forum | Replies | Last Post |
Dårlig start på det nye året. 2 flystyrt | LN-VLE | Flyforum | 1 | 05-01-2013 16:48 |
Norwegians nye sommerruter fra Oslo og andre nye ruter i 2012 | matsbg | Flyforum | 40 | 21-06-2012 23:03 |
Feiring av nye ruter ved sommerprogrammets start | FlightDeck | Småprat | 1 | 06-04-2012 20:46 |
Nye airBaltic-ruter | sukram | Flyforum | 19 | 10-02-2010 19:10 |
Widerøes nye RUTER | CK | Flyforum | 9 | 18-02-2006 11:59 |