Emirates CPH-DXB-BKK-HKG-DXB-CPH

[jefi99]

Turen gik til Asien, og siden jeg i december blev status matchet til EK Gold, er EK blevet et af mine foretrukne flyselskaber. At jeg har haft succes med op-up's har ikke gjort begejstringen mindre. Og når priserne er fornuftige og selv economy-produktet fremragende, så er der vel næsten ingen vej udenom. De fem legs, hvoraf tre var med A380, kostede cirka DKK5200.


Ankom med toget til CPH 1235, spadserede til Terminal 2 og fandt hurtigt EK check-in, der var delt op i First/Business+EK status/Economy. Da EK status-agenten havde travlt med at sludre med en kollega, blev jeg vinket over til First agenten. Og her blev jeg mødt af en sød og smilende agent, der på rekordtid fik tagget min kuffert og printet boardingkort ud til begge flyvninger. Kufferten blev et fint Priority-skilt på, og hun kommenterede smilende at kufferten godt nok havde mange mærkater på. Jeg blev dog bedt om at tage mine solbriller af. Jeg blev orienteret om, at boarding først ville begynde ca 1415-1420, på trods af at der stod 1410 på boardingkortet. Samtidig blev jeg inviteret til at benytte Novia-loungen (jeg vidste dog at EK benytter CPH Apartment loungen, der dog opereres af Novia). Jeg spurgte om jeg havde adgang til Fast Track, idet jeg var i tvivl om det kun var C og F pax, eller også statuspassagerer, og her fik jeg at vide at det havde jeg naturligvis, jeg skulle blot vise mit boardingkort. Turen gennem fast track gik hurtigt, og det samme gjorde den irriterende tur gennem taxfree-butikken. I loungen fik jeg lidt brød, en cappuchino efterfulgt af et glas acceptabelt Chardonnay. Udbuddet af mad er bedre end i Novia-loungen som jeg senest besøgte i marts, da jeg fløj SU. I CPH apartment kunne man også få suppe, kyllingespyd og andre snacks, samt et lækkert udvalg af kager (sorry, ingen billeder).
Loungen har gratis wifi, noget som er gratis i hele lufthavnen hvis man tilmelder sig CPH Advantage, men i Novia og CPH apartment får man blot udleveret login og password.

[jefi99]

EK152 CPH-DXB
scheduled 1455, pushback 1507, takeoff 1519
B777-200 A6-EMH
Economy class - seat 23G
Load factor Y: approx. 40%
Capt brite, FO arab

Inden takeoff blev jeg pga min Skywards Gold-status budt velkommen tilbage ombord af den kvindelige (japanske) purser. Hun spurgte hvordan man udtalte mit efternavn, men jeg bad hende om bare at benytte mit fornavn; Jens. Hun bad mig henvende sig til mig hvis der var det mindste hun kunne hjælpe med.
Få minutter senere, stadig inden takeoff, kom en mandlig steward, Steve, hen for ligeledes at byde mig velkommen, og spurgte om jeg ønskede lamb medallions med kartoffelmos, eller kylling tikka masala. Svaret var lam. Jeg var spændt på at se om EK kunne leve op til Air New Zealands lammeretter, som jeg ikke er bleg for at give 5-stjerner for flymad. Ligeledes blev jeg spurgt hvad jeg ønskede at drikke, og svaret var efter nøje overvejelse øl, hvorefter jeg blev stillet endnu et spørgsmål, nemlig om jeg foretrak Budweiser, Amstel Light eller Heineken. Endvidere Steve om han skulle opdatere min Skywards-profil, således at EK kabinepersonale fremover vidste at jeg foretrak Heineken. Det takkede jeg dog nej til!
Der gik ikke mange sekunder efter at fasten seatbelt-skiltet var slukket, før min steward-ven troppede op ved række 23 med en kold Heineken og to poser snacks.
Jeg skiftede mening og bad om rødvin til maden. Jeg havde i første omgang tænkt lammeretten som indisk inspireret (og derfor valgt øl), men da personalet delte menukort ud, og lettere modstridigt gav mig et ("but Sir, we already have your order"), gik det op for mig at lammet var tilberedt mere vestligt, og derfor var rødvin det logiske valg.

De to lammemedallioner viste sig formentlig at være fra to forskellige dyr - den første sej og svær at skære igennem, den anden fantastisk mør. Begge dog velsmagende, selvom gebisset måtte arbejde mere med den første end den anden. Mos, sauce og grøntsager var udmærket. Alligevel med andre ord langt fra Air New Zealand-niveau.

Den ret lave loadfactor gjorde at jeg havde en hel midterrække for mig selv. Det vil sige indtil en kinesisk udseende herre satte sig i 23D. Jeg bemærkede dog at han havde boardingkort til række 18, men eftersom jeg ikke havde tænkt mig at benytte min egentlig private midterrække som seng på denne eftermiddagsflyvning, så valgte jeg at være venligt indstillet Min nye kinesiske ven havde en forkærlighed for whisky, så i de knapt syv timers flyvning drak han udelukkende Famous Grouse, bortset dog fra maden, hvortil han foretrak vodka on the rocks til hans kylling. Han svarede i øvrigt til spørgsmålet om han ville have lam eller kylling stædigt: "Fish!", men overgav sig og pegede så insisterende på en lukket foliebakke der viste sig og indeholde kylling.

Rygtet havde hurtigt spredt sig i galley. Resten af turen blev jeg tiltalt med fornavn af samtlige cabin crew. Hver eneste gang de passerede mig, blev jeg spurgt, "Mr Jens, anything you need?". Til sidst var det næsten for meget.

Efter maden kom de rundt med te og kaffe, hvortil jeg takkede ja til sidstnævnte, med en Baileys som sidevogn. Jeg havde også gemt min cherry & chocolate torte til kaffen Kineseren tog en kop te, som han nød så næsten hele kabinen kunne høre det!

Ombord på alle EK's fly findes det fantastiske ICE-system, der har et kæmpe udvalg af film og anden underholdning. Jeg valgte at se "The Rum Diary"(8/10). Ombord på 777-200 er der 110V strømudtag på 6 af 10 sæder, nemlig ABEFJK - og ja! , EK har 10 sæder pr række på 777. Er det et problem? Umiddelbart nej. Sædet virker ikke smallere end forventet, men gangen virker meget smal.
På trods af flyets 15 år i luften, virker kabinen relativ velholdt. Sæderne var lettere medtaget af pletter, men ellers gætter jeg på at kabinen har fået den store tur for omkring 5 år siden???
Efter filmen var færdig besigtigede jeg toiletterne, der ikke var helt på niveau med SQ og TG, men stadig over middel hvad angår løbende rengøring. Samtidig smuttede jeg en tur i bagerste galley (eneste eco galley), hvor det fantastiske crew spurgte hvordan Mister EK Gold fandt turen i dag. Den japanske purser og en af de to serbiske cabin crews fortalte med begejstring om deres 24 timer i Kongens København, og vi havde en interessant snak. En indisk udseende fyr besøgte galley og fik taget et Polaroid-foto sammen med den serbiske stwardesse, og fik en slags certifikat/diplom på turen. Polaroidkameraet var Emirates', og jeg blev spurgt om jeg også ville have taget et billede, hvilket jeg dog takkede nej til. 777-crewet flyver eksklusivt 777, og beretningerne handlede derfor kun om disse destinationer. Eksempelvis fik jeg at vide, at den eneste indiske destination med lay-over er Kolkata (som dog beflyves både med lay-over, og same day return). Min nye serbiske veninde fortalte, at hun ikke var begejstret for Indien og indere! Derimod elskede hun Afrika, hvor hun trods hendes kun 6 måneders ansættelse havde været i JNB, CPT, Entebbe, Dar-es-Saleem, Lagos, Harare mv. I Lagos har EK crew forbud mod at forlade hotellet, og transport fra lufthavnen foregår med politieskorte. Crew glædede sig meget til snarligt at skulle flyve til Vietnam (næste nyeEK destination), men ingen kunne dog huske om destinationen var HAN eller SGN. Jeg fortalte at jeg havde været begge steder, og elskede begge, og blev spurgt nøje indtil madkulturen, idet særligt den serbiske stewardesse ikke brød sig om spicy food!
Bortset fra nævnte nationaliteter, var der også arabisk, tysk og italiensk crew ombord.

[jefi99]

EK lounge - DXB:
Formentlig den største lounge jeg nogensinde har været i. Nok på størrelse med en fodboldbane, og i hvert fald større end TG i BKK og som nævnt noget som helst andet jeg har oplevet.
Gratis wifi, men det virker desværre ikke. Min sidemand, en inder, hævdede at det aldrig nogen sinde havde virket. Et antal pc'ere var til rådighed, cirka 10 stk, og her var der ok forbindelse. Jeg fik booket mit hotel i BKK, hvilket var det vigtigste formål med internetforbindelsen.
Udbuddet af mad er udmærket. Der var et udvalg af varme retter, bl.a. lam, kylling og vegetarisk curry, forskellige slags ris, appetizers som fx laks, sandwich, kager og desserter mv. Brødet var dog kun af middelmådig kvalitet. I modsætning til EK lounges i BKK og HKG var der ikke sushi.
Udvalget af drikkevarer var ligeledes anstændigt. Samme udvalg af øl som ombord, og den acceptable, men ikke fremragende Moet 2002, som jeg trods alt holdt mig til.
Crew i loungen spændte fra udmærket til fremragende, og når de fjernede tallerkener, spurgte de for eksempel, om de kunne bringe en kop kaffe eller te. Det sker sjældent i Scandinavian Lounge i CPH!!!

[jefi99]

EK384 DXB-BKK
scheduled 03:05
A380-800 A6-EDT
Economy class - 45G
Load factor: Y 95%

Efter fornuftige mængder af alkohol, og uden notesblok, har jeg ikke de store bemærkninger til flyvningen. Ret usædvanligt kom cabin manager ikke rundt og hilste.
Jeg havde besluttet at forsøge IKKE at sove, i et forsøg på at undgå jetlag, som jeg lider meget af efter østvendte flyvninger.
Eftersom menuoptionerne i mine øjne var uinteressante, og i og med jeg havde spist rigeligt i loungen, valgte jeg at skippe maden, men fik et par øl i stedet, samt kaffe med baileys. Det mætter jo også lidt.
Efter de øvrige passagerer havde spist var der ro i kabinen, og jeg valgte at gå et smut i galley. Her mødte jeg et par meget snaksagelige serbiske og en bulgarsk cabin crew. De fortalte meget åbent om ansættelsesforholdene hos EK, og var meget interesseret i hvad jeg synes om dette og hint hos EK. På dette tidspunkt var jeg skiftet til vand, og blev kontinuerligt budt på chokolade, frugt og sågar crew food. Måske var det alkoholen der gjorde mine sanser uligevægtige, men jeg synes bestemt at den kvindelige serbiske stewardesse var kraftigt flirtende. Også her efterfølgende, hvor jeg skriver dette.
En af de interessante ting EK crewet fortalte, at Kolkata var eneste sleepover destination i Indien, og de her ikke har lov at forlade crewhotellet, og at transport til og fra lufthavnen foregår med politieskorte!!! Samtidig fortalte de også indiskret om hvilke hoteller de boede på på de forskellige destinationer (uden at det var noget jeg spurgte om), også spøgte de en del om de stereotype indiske pax.
På billedet ses udsigten og benpladsen fra 45G, samt trappen til lavatories (cockpit til venstre).

[jefi99]

Tog en taxa fra mit hotel i Sukhumvit omkring kl 11:20, og var under en halv time senere ved Suvarnabhumi-lufthavnen.
Check-in i BKK. område T. Jeg kiggede efter EK Gold check-in, men så den ikke umiddelbart skiltet, så jeg gik hen til en af de to business-skranker, der dog begge var optagede, men uden kø. Hurtigt blev jeg vinket hen til den ledige First-agent, der smertefrit fik checket mig ind. Jeg havde løbende de sidste 24 timer online holdt øje med hvor mange ubesatte sæder der var i eco, og det gik fra 5 til 3 i den periode, så det tydede på et ret fyldt fly i eco. Jeg spurgte for at få dette bekræftet, og den søde agent fortalte mig at flyet var fuldt, og man derfor havde upgraderet mig til business. Derfor blev mit sæde på række 45 i nedre etage byttet ud med række 15 på øverste etage!
Det betød samtidig adgang gennem security og immigration via Premium Lane, hvorfor jeg var igennem her og på vej til loungen på få minutter.


EK Lounge - BKK:
Udmærket udvalg af mad og drikke.

Første runde: Steak sandwich, kødspyd satay, paneret smørfisk og garniture. Chateauneuf-du-pape 2009 fra Clos de L'Oratorie des Pape, og Perrier

Anden runde: Kæmpereje med mangosalat thaistyle.

Tredie runde: Thai green curry og indian vegetable curry med ris

Førstepladsen gør til smørfisken, med en sølvmedalje til steaksandwichen. Chateaunøffen var nu også fremragende, men efter maden følte jeg mig moralsk forpligtet til at skifte til champagne ;-)

[jefi99]

EK384 BKK-HKG
scheduled 1345 pb 1351 to 1358
A380-800 A6-EDQ
Business Class - 15J
Load factor: Y 100%, C cirka 75%, F cirka 33%

Flyet var parkeret ved gate E8, og så gigantisk ud parkeret der mellem småfly fra AirAsia og Tiger Airways. Ingen billeder af de øvrige fly i BKK, men af de lidt mere eksotiske kan nævnes 747 fra Transaero og Orient Thai, Philippine Airlines, United 737 (hvad lavede den der?), TK A340, Egyptair B777, Air NZ A320 remote parking etc etc

Boarding foregik hurtigt og effektivt, og jeg gik direkte ombord, og drejede til højre og gik ad fingeren lidt op ad bakke, før jeg ved døren blev mødt af en sød og smilende stewaresse, der adresserede mig med mit navn (efter at have kigget på mit boardingpas).
Efter jeg havde fundet min plads, noterede jeg mig indholdet af minibaren, der er ved hvert sæde i business. Her var udvalget Coke, 7-up, Perrier, Voss vand og tranebærsaft. Jeg tømte de to sidstnævnte, men blev kort efter kom stewardessen rundt med en bakke med juice og champagne. Og valget var ikke svært

Inden takeoff kommer kabinemanageren rundt og hilser på alle HVC'ere ombord. Det står for High Value Customer, og omfatter EK Gold, supermedlemmerne I/O (svarende til HON eller Pandion) samt CIP's og VIP's. Dette er også gældende på monkey class.
Dagens kabinemanager var en ung og smuk Liverpool-pige med svenske gener. Det eneste sprog hun talte var dog scouse.

Som altid ombord på EK oplyser man hvilke sprog kabinepersonalet taler, og i dag var det arabisk, portugisisk, spansk, engelsk, græsk, japansk, thai, malay, polsk, hindi, persisk, tagaluk, serbokroatisk - og som nævnt scouse (dog ikke annonceret )
Kaptajnen nævnte ikke hans nationalitet, men navn og accent tydede på fransk. FO var araber.
Kort tid efter takeoff kom personalet rundt og tog mod bestillnger på lunch. Jeg havde luret på lam, men eftersom jeg havde spist rigeligt i loungen, valgte jeg at skippe maden og nøjes med champagne (M&C Imperial). Efter det første glas valgte jeg at trække mig tilbage. Tilbage til baren, forstås. Den befinder sig bag række 26 (bagerste række) på penthouse-etagen på A380eren. Her stod en engelsk ung herre bag bardisken og fyldte velvilligt champagne i mit glas så snart det var ved at være tomt. Kort efter kom en yngre japansk/britisk og en yngre thai stewardesse og underholdte de få gæster i baren, der inkluderede en tysk hvidvinsdrikkende herre og en afrikansk-udseende fyr. Hovedsamtaleemnet i baren blandt de ansatte var om man kunne smage forskel på Coca-Cola fra forskellige lande (det hævdede de to kvindelige stewardesser i baren), mens jeg forsøgte at dreje samtalen ind på flyrelaterede emner såsom hvilke destinationer der rygtedes til at være de næste for A380, og hvad der stod på spiritushylderne når de fløj til Jeddah (det gør de faktisk 2x dagligt med A380).

Da vi ankom til HKG gik der nogle minutter før dørene åbnedes, og vi blev mødt af noget jeg aldrig har oplevet i HKG før. Nemlig ankommende paskontrol ved gaten. Ingen slap forbi her uden at vise pas, men da jeg var en af de første til at deboarde, så tog det ingen tid. Det gjorde til gengæld den regelmæssige immigration, hvor jeg måtte stå i kø i cirka 20 minutter. Det betød til gengæld at min kuffert var på båndet, og derfor var jeg afsted mod mit hotel i løbet af kort tid.

[Bizflyer]

Flott rapport så langt! Er imponert over servicen du fikk CPH-BKK. Tenk om SAS hadde vært i nærheten av å håndtere sine gullkunder på den måten!??!

Håper det kommer mer fra returen også!!

BF

[Fnate]

Saft suse. Morsomste rapporten jeg har lest så langt.

Flørtende Serbiske stewardesser er for meg grunn nok til å teste EK!!! Det føles i det hele som en sikker vinner.

Når det gjelder Colaen så tror jeg faktisk svaret er ja, og årsaken sukkertypen. Har vært igjennom denne diskusjonen før med påfølgende A/B test.

[LN-FHU]

Flotte saker det her Jens

[jefi99]

Jeg havde meget nøje fulgt mine sædemuligheder online i ugerne op til afgang, og valgt 43C, som er den forreste række på den ene type af EK's A380ere (de har to typer). Skuffet blev jeg derfor et par dage før afgang, da jeg erfarede at der havde været equipment change. Nu var det den anden type, hvor rækkerne begyndte med 41. Og her var der ingen ledige sæder ved exit. Valget faldt derfor på 45D, der var bulkhead - men jeg vidste fra min seneste tur at det var et fremragende sæde.

Jeg ankom til HKG meget tidligt. MEGET tidligt, nemlig kl 1630 - altså otte timer før afgang. Det hang sammen med hotel check-out, og et aflyst møde. Men vel ankommet til lufthavnen erfarede jeg til min overraskelse, at det faktisk var muligt at checke ind. "But of course, Sir"
Skrankerne var åbne, fordi EK har afgange til DXB både kl 1840, 2220 (via BKK) og min afgang 0035. Mine 40 kg bagage blev smidt på båndet uden skelen (EK har 30 kg limit som standard, og +16kg som Gold). Jeg spurgte om loungen var åben, og her beklagede check-in-damen ved business-skranken. Ikke at den var lukket, men at den var "in-between meal servings". Med andre ord var loungen naturligvis åben, men med hensyn til mad var det måske lidt tyndt. Nærmest samtidig ringede min lokale agent, og spurgte om jeg havde tid til et møde. Han hastede til lufthavnen, og jeg mødtes med ham og hans 2-årige søn (i sailor-skoleuniform) og fik lidt late lunch/early dinner i en japansk restaurant i arrivals area. Efter en times snak gik jeg mod security og immigration, og valgte at ignorere shuttle-toget til gate 40, og gik turen mod de høje gate-numre til fods. På strækningen mod gate 40+ passerer man bl.a UO*'s lounge, samt CX's Cabin lounge, der komplimenterer CX's Wing og Pier lounges.
*) UO= Hong Kong Airlines.

EK lounge - HKG:

Lad mig først påpege, at ingen lounge, heller ikke nogen som helst First class lounge, jeg har været i, har haft et så opmærksomt og serviceminded crew som EK's HKG lounge. Så snart man kommer ind i loungen bliver man mødt med spørgsmålet om hvor man ønsker at sidde, og nærmest et hvert ønske bliver opfyldt. Jeg bad om et sæde i nærheden af en stikkontakt, og blev strakt udpeget mine muligheder. De var ekstremt opmærksomme på tomme glas, og det var med en selvfølgelighed at de blev genopfyldt. Da jeg efter cirka en flaske Veuve Cliqout Ponsardin, havde set mig nødsaget til at inspicere de sanitære faciliteter, og på tilbagevejen (jeg var jo oppe at stå alligevel) havde medbragt lidt mad og et glas rødvin (to muligheder) - og derefter havde tømt bourgognen, så blev jeg spurgt om jeg netop ville have genopfyldt bourgognen - selvom jeg var helt alene da jeg hældte glasset op. Men andre ord - enten kan de tankelæse, eller også har de kameraovervågning!

I øvrigt tilbyder loungen dusch-faciliteter i forbindelse med toiletterne, men det er begrænset til to kombinerede toiletter/duscher, og derudover er i hvert fald herreafdelingen begrænset til urinaler.

En italiensktalende herre, der sad umiddelbart bag mig, blev budt meget hjerteligt velkommen tilbage i loungen, og det var tydeligt at han var stamgæst i butikken. Jeg elsker når personalet kan huske en, og håber at det en dag vil ske for mig.

Et enkelt minus var der dog denne dag i loungen. EK's wifi var ude af drift, men jeg blev fortalt, at jeg bare kunne benytte det gratis "offentlige" wifi i HKIA. Her er problemet, at man automatisk bliver logget af efter 30 minutter, og skal logge på igen, genbekræfte T&C etc. Når man spiller online poker, så kan det altså være en dyr affære!

Den korte konklusion er, at personalet i EK's HKG-lounge overgår alt hvad man kan forestille sig, men foodwise er de ikke i nærheden af BKK.

Forlod loungen 2345, netop som de yderst attentive loungeassistenter gjorde opmærksom på at boarding var ved at begynde. Som nævnt ligger EK lounge i HKG ved gate 60, som kryptisk vis er lige ved siden af UA's og TG's lounges, som hævder at de ligger ved gate 40. Det er der selvfølgelig en forklaring på, som lettest kan forklares ved at tage et kig på et kort over HKG. EK benytter hovedsageligt gate 60 og 62 i HKG.

Ved gaten spurgte jeg om den request ved checkin var blevet imødekommet, om et bedre sæde på flyvningen fra DXB-CPH. Jeg gav gate agenten mit guldkort, DXB-CPH-boardingkort og mit pas, og følte få sekunders lykke, da hun efter at have tastet lidt på computeren også tog mit HKG-DXB-boardingkort, som jeg havde ladet ligge på skranken. Normalt ville det måske betyde, at det også skulle ændres. Og den eneste tænkelige ændring var til at sæde på første sal. Nyt boardingkort blev printet, og det var til 28C på turen til København, mens mit boardingkort til DXB blev returneret uændret.

[jefi99]

EK381
scheduled 0035
Airbus 380 A6-EDF
Economy class 41A
Loadfactor: F 35%, C 43%, Y 61% (så de eksakte load-tal, så derfor er tallene så præcise!)

Ombordstigning skete smertefrit, indtil jeg fandt mit sæde 45D. Her satte jeg mig ved siden af en mor og far i 45EF med en lille baby på skødet. Uden egen sæde. Den lille søde dreng hilste på ved at sparke mig kærligt, men intensivt på benet. Bortset fra det var han rolig de første minutter. Jeg observerede en pause i strømmen af passagerer, der boardede, og henvendte mig til en af de to mandlige cabin crews, der stod ved døren, og viste mit 45D-boardingkort med guldkortet som diskret baggrund, og spurgte om flyet var fuldt, og nævnte at min perfekte flyvning ikke inkluderede ni timer ved siden af en baby. Jeg blev beroliget med at flyet ikke var fyldt, og han ville vende tilbage. Da boarding lidt senere var completed, blev jeg spurgt om jeg ville have et af de ledige sæder på række 41ABC (forreste række på nederste dæk, med 2 meters benplads), hvilket jeg naturligvis takkede ja til. Mens jeg var i gang med at flytte min kabinebagage frem til det korresponderende sæde, så jeg en anden herre, der forespurgte om han måtte tage et af disse sæder. Han sad oprindeligt på 43D eller 44D, og han fik et ja, men blev beordret til at vente til jeg havde valgt om jeg ville have 41A eller 41C. Jeg valgte vinduespladsen.

Serveringen begyndte først en times tid efter takeoff, og da det var en natteflyvning var der ingen menuvalg. Serveringen bestod af en focacciasandwich med gryére ost og kylling, som jeg venligt men bestemt takkede nej til. En lille skål frugt var der dog også. Ærligt talt var jeg lidt skuffet over at dette, udover morgenmad var den eneste servering på en flyvning på næsten ni timer.
Jeg bad i stedet om en Budweiser, der måske kunne give mig lidt mæthedsfornemmelse. Jeg bemærkede dog også, at det af menukortet fremgik at man nårsomhelst kunne få serveret cupnoodles; et tilbud jeg tænkte at benytte mig af, men som jeg alligevel ikke fik bestilt.
Ruten fra HKG til DXB startede med en kraftig zigzag, der lagde ud med at passere over strædet mellem Hainan og Kina's fastland, for derefter at flyve sydvest, og kort før Vietnam's kystlinie, at dreje 90 grader til højre, og derefter fortsætte kursen med nordvest.

Foran række 41ABC er der et crewseat, og det samme i modsatte side, mens der ligeledes er et sæde mellem dem overfor trappen op til første sal, men samtidig imellem de to trapper op til henholdsvis cockpit og toiletter. Overfor mig i 41A sad hvad der skulle vise sig at være kabinechefen, nemlig engelske Gina.
Først efter maden kom Gina forbi og hilste, og introducerede sig selv. Hun var flink og smilende, men det lod ikke rigtigt til at være med hjertet. Min sidemand i 41C viste sig også at "blive hilst på"; han var med andre ord nok også EK Gold.
Efter bakkerne var blevet fjernet, kom crew forbi med te og kaffe, og jeg takkede nej, men bad om en øl mere (refill, please, pegende på den tomme Budweiser). Minutter senere kom den spanske steward tilbage med en Heineken uden et ord blev sagt. Udover at jeg er misfornøjet med udvalget af øl hos EK (Bud, Heineken og Amstel Light), så synes jeg ærligt talt at det er lidt provokerende at servere det stik modsatte af hvad jeg bad om til at starte med. Men eftersom jeg er ligeligt utilfreds med begge ølmærker, så gør det ingen praktisk forskel.

Cabin chief har et lille kontor under trappen til første sal, umiddelbart foran (bagved) bulkhead række 45. Der er en dør umiddelbart til højre for 43C. Her sad Gina det meste af turen.

Jeg bemærkede i øvrigt, at der tydeligvis var en form for træning af en nyt crew ombord. En senior (tysk?) mandlig crew forklarede en spansktalende crew hvordan de her skærme fungerer, der fx styrer temperaturen ombord. Han havde et skema med, og krydsede af når hun havde "løst opgaven".

Jeg spenderede lidt tid på at studere det ganske omfangsrige ICE-underholdningssystem, men eftersom jeg havde set de film jeg ønskede at se, og jeg havde den musik jeg ønskede på iPad, så kastede jeg mig over inflight-magazine, hvor jeg med moderat interesse læste en omfattende gennemgang af de primære russiske forfattere, der bl.a. inkluderede Tolstoj, Dostojevski og Solshenitsyn. Faktisk har jeg i min naivitet indkøbt væsentlige værker af disse store russere, men jeg har aldrig fået taget hul på bøgerne. Jeg tror det kommer til at ske nu...

Nogle timer ind i flyvningen bevægede jeg mig ned i galley for at hente nye forfriskninger, og blev mødt at den egyptiske "senior cabin crew", der var chef for economy class. Han var utroligt snaksagelig, og vi fik en snak om lidt af hvert, bl.a Egyptair, som han overraskende nok ikke vidste var en "dry airline".

Når man har vænnet sig til EK's normalt fantastisk høje service, så bliver man naturligvis en anelse skuffet, når den ikke lever op til normal standard. På samtlige mine hidtidige flyvninger har crew været forbi cirka hvert tiende minut, og når det så ikke sker, og man en inde i en mission om at forsøge at modvirke bryggeribranchens recession, så er det naturligvis en anelse irriterende at skulle spadsere ned og hente sine drikkevarer i galley - selvom jeg selvfølgelig bare kunne have trykket på "klokken". Når det er sagt, så har SAS altså ekstremt meget at lære. EK er så milevidt foran SK, LH, AF, LX, TP osv, og endda markant foran TG og SQ hvad angår air service. Jeg vælger i første omgang at lade være med at holde dem oppe mod mit favoritselskab OZ.

Igen: A380 er et fantastisk fly, der overgår alt hvad jeg ellers har fløjet. Komfort, støjniveau, ambiance er super. Ligeledes er det praktisk, at der er strømudtag, også i economy. På denne flyvning, min hidtil længste med EK, var serviceniveauet dog ikke helt op til hvad jeg hidtil har betragtet som standard. Ikke desto mindre kan jeg klart anbefale EK!

[Fredrik74]

Tack för intressant rapport. Egentligen gillar jag inte tanken på Emirates men de verkar ha en bra produkt så jag måste väl prova snart.

Originally Posted by jefi99

Måske var det alkoholen der gjorde mine sanser uligevægtige, men jeg synes bestemt at den kvindelige serbiske stewardesse var kraftigt flirtende.

http://www.flyertalk.com/forum/18622042-post39.html

[joamykle]

Flott rapport, og mye av det du sier samsvarer med det jeg selv har opplevd med EK på økonomi!

Vedr flørtende FA ble jeg forrige gang jeg fløy LH i C definitivt sjekket opp av en FA, sogar kontaktet hun meg i ettertid, etter å ha skrevet ned navnet mitt fra passasjerlisten! Så det skjer, he he

[SudCaravelle]

Takk for rapporten... Dette så meget bra ut og ga inspirasjon. Booket en tur nå med 380 DXB-AMS og håper på at Skywards Gold kortet behandler meg pent..

[MountainDew]

Takk for flott rapport

Lammekjøtt har jeg spist på EK og det gjør jeg ikke igjen uansett selskap. Smakte godt men ekkelt å gulpe på den dårlige ettersmaken.
Ang. brus så er det Fanta jeg merker stor forskjell på. I Norge er den søt og god men tar du den korte turen til Danmark eller Nederland er den sur og mindre søt.

[jefi99]

Efter mit sidste 380-stint i denne omgang satte jeg kursen direkte mod EK's business lounge. Jeg beskrev tidligere hvor stor jeg fandt den, og jeg har efterfølgende erfaret at loungen har 1310 siddepladser. I den nye terminal får EK's lounge 2200 pladser.

Jeg tog ikke billeder i loungen, men der er adskillige morgenmadsbuffeter, med et fornuftigt udvalg af brød, croissanter, frugt, varme retter etc etc. Jeg noterede mig, at ganske mange pax valgte at drikke champagne til rundstykkerne, men jeg nøjedes med kaffe og juice.

Efter lidt til maven tænkte jeg at jeg hellere måtte benytte lejligheden til at tage et bad. Her viste det sig dog at der var ganske lang kø. 5-6 personer foran mig i herrekøen, mens damerne ingen kø havde. Der er i øvrigt ingen toiletter i badesektionen, og selv til toiletterne var der kø. Derfor tog dette projekt næsten en time totalt, men jeg havde jo trods alt adskillige timer til rådighed i DXB.

Jeg gik mod gate i god tid, da det var en af de fjerneste gates - og min manglede kendskab til DXB gjorde, at jeg ikke havde identificeret gatenummeret som en busgate.

Det viste sig at jeg kom i passende tid til den næstsidste bus, og her skulle det vise sig at jeg endte med at vente 5-10 minutter i en glohed finger, efterfulgt af 5 minutter i stegende hed bus.
Endeligt kørte vi mod flyet, og dermed tændtes a/c. Vi fik hvad der synes som den store rundtur om hele lufthavnen, og endelig fandt vi vores 777-200 parkeret overfor EK's ældste og næstyngste A380'ere, nemlig A6-EDA og A6-EDU. Sidstnævnte havde en af motorerne delvis demonteret, ihvertfald var beklædningen taget af.

EK151 DXB-CPH
scheduled 0830
B777-200 A6-EMG
Economy class - seat 28C
Load factor Y: approx. 97%

Flyet var cirka 20 minutter forsinket, og alligevel skulle det vise sig under 6 timer senere, at vi landede før tid i CPH.

Jeg havde fået byttet mit 21G-gangsæde til 28C-exitsæde, og en kvinde i 28A var meget utilfreds med ikke at kunne få lov til at have sin jakke og cabinbagage ved gulvet, så det endte med at hun tog et andet ledigt sæde. Jeg tænkte så et kort øjeblik, at det nok skulle blive behageligt med et ledigt sæde i midten, da jeg formodede at min indiske sidekammerat i 28B nok ville flytte til 28A. Men i stedet spurgte han den bulgarske stewardesse, der sad overfor 28ABC, om han måtte få selskab af hans indiske ven, der sad et andet sted i kabinen, og det var åbenbart ikke noget problem. Min nye indiske ven følte dog et insisterende ejerskab over armlænet mellem 28B og 28C, og ikke nok med det, så havde han en ganske kraftig hårvækst på armen, og eftersom jeg også sad i kortærmet skjorte, så var det lidt ubehageligt. Efter en indre debat hvori Sun Tzu's filosofi om krige indgik, valgte jeg dog at placere en udgave at inflight magazine på indersiden af min side af armlænet, og overlade ham det fulde ejerskab til armlænet, mens jeg så lænede mig mere mod højre.

Række 28C og 28H er formentlig de to bedste sæder på 772 (3-class config), hvis der ikke er skrigende babyer i 27DEFG. Og baby var der, men det var en god baby, der forholdt sig i ro hele turen

Efter takeoff blev jeg budt maskinelt velkommen af cabin manager, men i en light-version i forhold til mine tidligere EK-flyvninger. "Mr. jefi99, welcome back onboard with Emirates, bla bla bla". Men denne gang uden opfølgninger om fx madpræferencer eller lignende. Man bliver hurtigt forvænt hos EK, og dette er jo trods alt mere end man kan forvente som EBG hos SK. Crew på denne flyvning var dog ret uentusiastisk, og jeg noterede det i min lille imaginære sorte bog mere som en uheldig flyvning, istedet for at give EK et lille minus.

Jeg havde valgt at forsøge at sove lidt på flyvningen, men uden meget held. I stedet så jeg lidt tv-serier, hørte til Tim Clark's podcast og fulgte lidt med i flyveturen på kortet.

Første måltid gav optionerne mellem "Traditional arabic morning mezze" og "Deli platter". Jeg valgte førstnævnte, men skippede det meste - men testede dog hummus og det arabiske fladbrød. Det var af alle EK måltider hidtil det mest skuffende. De rå gulerødder og agurker var tydeligvis ikke friskskårne, og generelt var det under middel. (Desværre ingen billeder)

Et sted over Ukraine begyndte serveringen af andet måltid, der gav valget mellem "Cajun chicken filet" eller "Mutton Kadhai". Jeg valgte, på trods af min tidligere beherskede begejstring over EK's lam, sidstenævnte option. Denne gang var det jo trods alt en indisk (punjabi) ret, og jeg elsker indisk mad. På trods af at jeg tidligere nævnte, at jeg mente at til indisk cuisine passede øl bedre end vin, så valgte jeg den californiske rødvin (ingen valgmuligheder mht vin hos EK). Rødvinen er ganske ok, når man tager i betragtning at den er "gratis", men det er ikke noget jeg vil købe til min vinkælder. Lammet var bedre første gang, og endda over middel. Men absolut ikke nogen Michelinstjerner fra mig.

Vi landede som nævnt før tid, og paskontrol og vejen til bagagebåndet gik ganske hurtigt, og crew-luggage var allerede på båndet. Jeg benyttede ventetiden på at nyde en haram-hotdog netop vis-a-vis bånd 4, og mine kufferter kom begge blandt de første, men jeg bemærkede at ikke alle de første kufferter var priority-mærket, så måske var jeg blot heldig?

---

På udturen havde jeg til US$99 i DXB købt et digitalt lommekamera (Samsung PL-20), og jeg havde checket online at prisen var lavere end i HKG og i DK. Jeg spurgte ekspedienten hvilke farver, jeg kunne få kameraet i. Den udstillede model var sort, men jeg så på nettet at den også fåes i sølv. Han sagde at de kun havde den i sort. Stor var min overraskelse derfor, fa jeg åbnede æsken ombord på flyet til BKK, og opdagede at æsken lå et pink kamera. Jeg havde derfor to muligheder: a) At ibrugtage kameraet, og leve med spydige kommentarer, eller b) At pakke æsken fint sammen og bytte den på tilbagevejen. Jeg valgte mulighed b, og derfor er alle billeder i denne trip report taget med min iPad2, og derfor af moderat kvalitet. I DXB var de i øvrigt meget forstående, og byttede uden problemer mit kamera til et sort. Billeder fra DXB-CPH er derfor taget med mit Samsung PL-20 (dog inden jeg fik fintunet kameraet )

[Hpkris]

Takk for flott og morsom rapport