Hjemrejse et par dage efter med
SAS på Economy. Da vi har set mange rapporter her om SK i denne klasse, så vil jeg ikke beskrive denne så detaljeret, men her er et kort sammendrag.
SK972
A340-300
BKK-
CPH
Afgang fra
BKK nogenlunde til tiden og en rimelig lang flyvetid hjem pga. modvind, så ankomst i
CPH lidt efter planlagt rutetid.
Som altid med
SAS på
BKK-
CPH, så var der næsten fuldt fly. Business og Extra var helt fyldt, så der var desværre ikke mulighed for opgradering. jeg var dog heldig at få et af de få tomme sæder på economy ved siden af mig på en to-sæder i den forreste del af economy-kabinen.
Som vanligt med
SAS, så var der valget mellem 1 hovedret

men da jeg sad umiddelbart efter economy extra, så fik jeg dog tilbudt om jeg ville have fisk istedet for kylling, da de havde et par retter tilovers. Jeg valgte dog kylling med pasta, som rent faktisk var overraskende god. Fra
BKK bliver der serveret "frisk" brød som ikke er pakket i plastic. Sammenlignet ved USA-ruterne, så var det en klar forbedring. jeg fatter simpelthen ikke at
SAS ikke kan servere denne type brød på alle IC-ruter.
Udover kylling med pasta, var der også en skinkesalat, ost/kiks og en kage til dessert. Et ganske hæderligt economy meal, som langt overstiger hvad der serveres på USA-ruterne i kvalitet. Desværre fløj vi gennem lidt turbelens, så serveringen blev indstillet præcis, da al maden var uddelt, så der gik lidt tid inden drikkevarer fulgte med. Faktisk var de fleste færdige med maden da den kom.
SAS er som bekendt en natflyvning hjem fra
BKK og det betyder også at der ikke er meget aktivitet i kabinen. Jeg forsøgte at sove lidt, men selv med en ledig plads ved siden af var det umuligt at finde en position der passede min krop. Den person der har fundet på at armlænet lige præcis ikke kan foldes så langt op, så man kan benytte begge sæder til at sove på burde findes og straffes voldsomt
Undervejs forsøgte jeg at se et par film. Som alle sikkert ved så har
SAS udelukkende IFE på economy og denne trænger absolut snart til en opgradering. Både billed- og lydkvalitet er meget retro og flere skærme omkring mig var af meget dårlig kvalitet. Udvalget af film synes jeg dog var rimeligt - uden at imponere. Der er dog som altid hos
SAS en fatal mangel på film til mindre børn, men da vi ikke rejste med junior denne gang betød det jo ikke noget.
Efter lidt filmkiggeri blev det til et par besøg i bagerste galley, hvor
SAS traditionen tro byder på drikke, chokolade og sandwich. Fint at kunne hente lidt snacks undervejs og dejligt at flyet kom fra
CPH, så vi slap for den ulidelige svenske "godis" som lastes fra Stockholm

Fra
CPH er der Twist, mens
ARN laster klistret Malaco-slik, som ikke burde bruges til menneskeføde.
Tid til morgenmad små to timer før landing.
Efter at have fået ualmindeligt kedelige morgenmåltider på USA-flyvinger med
SAS (praktisk taget uspiselige), så var det en positiv overraskelse at få serveret en reel morgenmads-bakke. På bakken var der youghurt, ost, skinke og syltetøj. Hertil blev serveret 1 (EN) mikroskopisk bolle (jeg tog dog to, men de fleste andre endte op med en) og der blev ikke tilbudt brød en anden gang. Man kunne tydeligt se at mange passagerer ikke rigtigt vidste hvad de skulle stille op med den mange slags pålæg og kun en lille bolle. Det resulterede jo så også i at meget pålæg blev levnet og returneret uspist.
SAS Catering bliver jeg aldrig klog på. Dette morgenmåltid kunne have været rigtig godt og så lykkes det dem alligevel at sammensætte det på en måde, så det ender op med en mærkelig og kedelig opfattelse. Jeg ville ønske at man i denne afdeling kunne få indført sund fornuft og måske endda få de folk ud at flyve selv, så de i praksis kunne se hvordan det produkt de sammensætter fungerer - for det kan de ganske enkelt ikke have prøvet.
Konklusion:
I forhold til IC til USA, så var det absolut en positiv overraskelse. Hovedmåltidet var klart bedre og morgen måltidet kunne have været rigtig godt, hvis mængden af brød og pålæg var afstemt. Servicen var god og personlig ombord. IFE'en trænger til en gevaldig opdatering, men det vidste jeg jo på forhånd og sammenlignet med f.eks. Thai på samme rute, så vinder
SAS stadig - selv på dette område. At der er sandwich og snacks i bagerste galley er absolut også hyggeligt. På
BKK-
CPH var der også den gamle type headphone, som er langt bedre end de ubrugelige der bruges til USA. I bedste
SAS-stil skal ombord-konceptet åbenbart gøres så besværligt og uens som muligt???? Alt i alt en god oplevelse og et udemærket produkt.