3. leg:
Martinair
CUN-
AMS
B767-300ER
Vi havde egentligt planlagt at skulle flyve via
EWR eller
ORD hjem, da vi igennem tiderne har fløjet rigeligt med nogle af de rute/charter-hybrider, som ofte trafikerer
CUN (Condor, AirBerlin, MartinAir), men da alle fly var booket meget hårdt i flere dage, så besluttede vi os at prøve Martinair til
AMS for første (og sikkert også sidste gang – da selskabet bliver lukket til efteråret. Crew er blevet tilbudt kontrakt hos KLM på laveste løntrin, så KLM er også igang med løndumping).
Når man kender lidt til disse rute/charter-hybrider, deres benplads og forplejning ombord, så var det ikke noget vi havde set frem til, men vi ville gerne hjem og gad ikke strande flere dage i på et airporthotel i
EWR inden der var plads til Skandinavien igen. Derfor besluttede vi at prøve til
AMS.
Ankomst til
CUN et par timer før og som altid i
CUN kø ved check-in. Der var åbenbart god plads på flyet, så de forsøgte meget aktivt at sælge upgrades til deres ”Comfort Class” allerede ved check-in. 69EUR pr. pax per vej. Vi satsede på deres almindelige economy – nu hvor det lod til at der var god plads. Med et ekstra ledigt sæde, hvis vi var heldige, så gik det nok med en natflyvning.
Hurtigt gennem sikkerhedskontrollen, hvor man i
CUN, hverken skal have laptop op, væske ud af tasken eller bælte af. Dejligt at opleve en sjælden gang. På tide at få det indført i Europa igen...
Boarding startede allerede ca. 40 min før afgang og da de var i gang – besluttede vi alligevel at prøve at sikre os en upgrade hvis der stadig var plads. Vi spurgte om de havde en god pris på en ”last-minute-upgrade” nu hvor de jo tydeligvis havde en del pladser de ikke havde solgt – og fik besked af Station manager, at vi lige skulle vente med at boarde, så ville han se hvad han kunne gøre.
Da alle var boardet kom han tilbage til os og stregede med en pen vores sædenumre på række 38 over og lavede dem om til række 4. Juhu.... Og det endda uden at vi skulle betale.
Så med et pennestrøg var vi på Comfort Class.
Nu skal det siges at Comfort Class hos Martinair ikke er at sammenligne med meget andet end almindelig economy på de fleste ruteselskaber. Eneste forskel på Comfort og economy på Martinair er 33” sædeafstand (mod kun 30” på eco), en portable movie player og vin/øl/avec. Så luksus er det ikke men alene det at undgå 30” sædeafstand i 10 timer gjorde mig lykkelig.
Flyet var en næsten 20 år gammel 767-300. Det kunne man også tydeligt se indvendigt, hvor der stadig var de gamle hattehylder, som ikke giver meget plads til bagage. Men på den anden side så bliver kabinen dejlig rummelig.
Sæderne var af en gammel type, som havde fået nyere betræk. Her sad man faktisk rigtig godt. Personligt foretrækker jeg de gamle velpolstrede sæder, hvis der er rimelig benplads.
Kort efter afgang blev uddelt de famøse ”portable players”. Noget af en retro ting må jeg sige. En kasse der vejer et par kilo og ikke havde noget særligt godt udvalg af film – kombineret med at de fleste fik skiftet batteri et par gange på turen – og måtte boote forfra . Gjorde at vi aflverede dem tilbage og brugte vores iPads.
Kort efter blev der serveret mad for børnene. En fin kasse – med et bamsehoved, der indeholdt vegetarpasta, youghurt, juice og lidt slik. Helt ok – og i hvert fald et hit hos junior.
Samme pastaret var også en af valgmulighederne for os andre lidt senere.
Vi voksne kunne vælge mellem meatballs med kartoffelmos eller pasta. Vi valgte en af hver. Begge smagte faktisk helt ok, men igen så er portionsstørrelserne alt for små til 10 timers flyvning. Til maden blev serveret softdrinks, øl og vin.
Udover hovedretten var det (til forskel fra
SAS) et stykke helt okay varmt brød, crackers med ost og en æblekage. jeg mangler lidt salat eller grønt, men bortset fra det - et helt ok economymåltid. Ikke hverken værre eller bedre end SK, CO osv.
Næsten en time efter maden kom de først rundt med kaffe/the og avec - noget længe at vente med det på en natflyvning vil jeg mene. Avec skal der betales for på economy, mens den er gratis på Comfort Class.
Da det var en natflyvning, så så vi ikke meget mere til crewet indtil et par timer før landing (med undtagelse af et par runder med vand og juice). Helt ok at få ro om natten.
Før landing blev der serveret en lille sandwich. Her kunne man vælge mellem chokolade eller pastrami. Jeg valgte den sidste og det var faktisk en rigtig god sandwich – hvis man ser bort fra størrelsen, som igen ikke var beregnet til voksne mennesker. Men godt smagte den.
Landing lidt før tid i
AMS og så ellers en laaaaaang gåtur for at få bagagen – og en endnu længere for at check-ind til næste fly.
AMS bliver aldrig min favorit til connections, men vi havde god tid, så det gik.
Alt i alt var Martinair langt fra en så forfærdelig oplevelse som jeg havde frygtet. Jeg vil dog til enhver tid anbefale at betale 69EUR for comfort class. Det er pengene værd. hvis vi var havnet med 30" pitch, så vil jeg ikke afvise at jeg havde haft en anden oplevelse af dem, men på de første 19 rækker (Jo comfort er næsten halvdelen af flyet) så var det faktisk en helt ok oplevelse, der godt kan måle sig med andre ruteselskaber.