Wizzair til AAR
Pressemeddelelse fra AAR:
Quote:
Wizzair vælger Aarhus Lufthavn!
Det er med glæde vi kan oplyse at Wizzair i dag har annonceret, at Aarhus Lufthavn bliver målet for selskabets første rute til Danmark – nemlig ruten Gdansk-Aarhus, der åbner den 29. marts med to ugentlige flyvninger med en Airbus 320.
Vi har igennem længere tid arbejdet på denne mulighed, i et tæt samarbejde med Visit Århus, hvor den nytiltrådte direktør Jens Hausted har kunnet stille Wizzair i udsigt, at man fra turisterhvervets side aktivt vil forfølge denne nye åbning til det Polske marked, og de muligheder dette repræsenterer.
Ruten får dermed i alt tre ben at stå på.
1. Polsk turisme til Århus og Østjylland.
2. Dansk turisme til Polen, og det spændende kystområde omkring Gdansk.
3. De mange herboende Polakker, der nu får en nem, hurtig og bekvem adgang til hyppige besøg i hjemlandet.
Der er ingen tvivl om, at den sidste tids forbedringer af den trafikale infrastruktur til Aarhus Lufthavn i form af Djursland Motorvejen, og senest den nye vestlige adgangsvej fra motortrafikvejens udmunding, der åbnede den 3. december, har været udslagsgivende for Wizzairs valg af Aarhus Lufthavn.
Lufthavnen er nu med sin centrale beliggenhed det naturlige valg, hvis man ønsker at betjene det Vest-Danske marked fra kun én lufthavn.
Hertil kommer at man fra Wizzairs side tydeligvis har været meget opmærksomme på den rolle Århus har, og vil få de kommende år, som vækst dynamo for hele det jyske område. Vi har i den forbindelse fornemmet en meget stor interesse for de mange bygnings og udviklingsprojekter, der er planlagt.
|
__________________
Founder /Editor: FinalCall travel
|