Og her pressemeddelelsen fra Cimber:
Quote:
MÅ IKKE OFFENTLIGGØRES ELLER DISTRIBUERES I USA, CANADA, AUSTRALIEN
ELLER JAPAN
Selskabsmeddelelse nr. 6/2009
25. november 2009
Cimber Sterling afviser nedgang i omsætningen
Det fremgår af pressen i dag, at enkelte rejseudbydere er stoppet med at sælge Cimber
Sterlings billetter.
I den anledning skal Cimber Sterling Group A/S understrege følgende:
Det er udelukkende svenskejede rejseudbydere, der midlertidigt ikke udbyder
ferierejser, men fortsat forretningsrejser med Cimber Sterling.
Den samlede omsætning fra disse bureauer udgør på årlig basis omkring 25
millioner kroner svarende til under 1½ pct. af Cimber Sterlings omsætning.
Alle danske erhvervsrejsebureauer og turoperatører sælger Cimber Sterlings
billetter.
Cimber Sterling har ikke registreret nogen nedgang i salget af billetter siden
offentliggørelsen af børsprospektet.
På den baggrund opretholder Cimber Sterling forventningerne til regnskabsåret 2009/10,
som senest beskrevet i børsprospektet af 12. november 2009.
”At enkelte svenske udbydere midlertidigt ikke udbyder ferierejser, er beklageligt, men
Cimber Sterlings omsætning fra disse bureauer udgør omkring 25 millioner om året. Det
midlertidige stop af salget får derfor ingen betydning for CImber Sterlings forretning og
forventninger til regnskabsåret 2009/10,” siger administrerende direktør Jørgen Nielsen,
Cimber Sterling.
N.E. Nielsen Jørgen Nielsen
Bestyrelsesformand President og CEO
|