View Single Post
Old 17-12-2008, 23:36   #1
LN-RRA
Eurobonus Diamond
 
LN-RRA's Avatar
 
Join Date: Jun 2007
Location: Stavanger
Posts: 1,111
Mytravel OT: Frosk på flukt fra Gambia ble anholdt på Cran Canaria

Quote:
En ”blind” passager fra Gambia skabte i den forløbne uge en del opstandelse på et fly fra Thomas Cook Airlines, der var på vej til København via Gran Canaria med 221 gæster fra Spies. En time efter at flyet var lettet fra Banjul, ville en kvindelig gæst pakke et par sko ud fra en pose.

- Skoene havde gæsten sidst brugt, da hun var på udflugt til Senegal. Da hun ville tage den ene sko på, sprang en stor, grøn frø op i skødet på hende. Herfra sprang den elegant ned på gulvet, hvor den søgte at gemme sig blandt passagerernes ben, fortæller Torben Andersen, informationschef i Thomas Cook Airlines.
Kvindens høje hyl blev startskuddet på en frøjagt, som involverede op mod 20 passagerer ombord.

– Men frøen, der var lidt større end en knyttet hånd, var hurtigere end de danske ”storvildtjægere”. Selvom gæsterne kravlede rundt på alle fire og forsøgte at kaste trøjer over den forvirrede springer, formåede den at undslippe, siger Torben Andersen.

Da gæsterne forlod flyet under en teknisk mellemlanding på Gran Canaria, lykkedes det en ung mand at fange kræet med sin trøje. Immigrationspolitiet blev tilkaldt, og frøen blev ført bort. Dens videre skæbne kendes ikke…
http://boarding.no/art.asp?id=34455
LN-RRA is offline   Reply With Quote