Nu findes der jo flere typer søgemaskiner og derfor er det vigtigt at skelne mellem disse. F.eks. på wegolo.com er Wegolo mellemled på flybookingen og du er ikke i kontakt med Ryanairs hjemmeside, men den side jeg selv driver,
Flyrejsen.dk, sender brugeren videre til Ryanair.com for at gennemføre bookingen.
Dermed tager vi heller ikke noget ekstra gebyr eller agerer mellemled mellem kunde og flyseskab. Det er en fair prissammenligning, hvor selskaber som Ryanair faktisk kommer unfair godt ud i prissammenligningen, da de jo tager gebyrer for alverdens ting, som andre selskaber ikke gør. Disse gebyrer (f.eks. for bagage) er svære at medtage i prissammenligningen, da vi jo ikke ved om pax skal have bagage medog derfor har vi valgt at vise den mindste pris det er muligt at betale (incl. kreditkortgebyr m.v.)
Denne type søgemaskine er en såkaldt META-søger og sælger ingenting.
I mange henseender bliver andre rejsesider ofte fejlkategoriseret som søgemaskiner. Medier m.v. skriver f.eks. ofte at web-rejsebureauer er søgemaskiner, hvilket ikke er helt korrekt. De sammenligner kun deres egne priser, mens Meta-søgeren sammenligner priser på tværs af hjemmesider - både rejsebureauer og flyselskaber og dermed får et langt større udvalg af priser og muligheder. Meta-søgerne har heller intet med bookingen at gøre, som sker direkte på den hjemmeside, som kunden vælger at bestille på - f.eks. Ryanair.com.
At disse Meta-søgeren i nogle tilfælde benytter sig af screen-scraping (som CK skriver er et problem) er udelukkende fordi nogle flyselskaber ikke tilbyder at videregive søgeresultater på anden vis - f.eks. via
API eller simple
XML-resultater. Vi ville til enhver tid helst have
API eller
XML med de respektive flyselskaber (hvilket de fleste heldigvis tilbyder efterhånden). Der er dog nogle, som f.eks. Ryanair eller nogle af dinosaurerne som f.eks. LH, der stadig lever i stenalderen og ikke tilbyder dette. easyJet derimod er nu kommet på banen og har valgt at samarbejde med udvalgte og seriøse partnere.
At AA nu ikke vil være på Kayak længere er mig en gåde, men det må de jo selv om. Meta-søgere er fremtidens online-rejsebureau (til simple bookinger) og det er langt billigere for flyselskaberne at sælge flybilletter via disse kanaler. I de fleste tilfælde får Meta-søgeren en mindre kommission for at formidle salget til flyselskabet, men det er langt mindre end hvis flyselskabet selv skulle have betalt for marketing via f.eks. Google Adwords. I andre tilfælde er der ingen kommission. Desuden er det flyselskabet der "får" kunden og senere kan henvende sig direkte til denne og bare opsamlingen af emailadressen er noget der ofte kan koste op mod
DKK 10 pr. stk. via eksterne partnere.
De fleste flyselskaber har heldigvis efterhånden fundet ud af at der er et stort marked for meta-søgere og at det faktisk er en forholdsvis billig måde for dem at få nye kunder på.
Selvfølgelig vil Ryanair forsøge at tjene penge på hoteller m.v. og det står dem naturligvis helt frit hvem de vil sælge til eller ej. Personligt kan jeg dog undre mig - både over deres fremgangsmåde i denne sag, men også over at de ikke har set de store forretningsmuligheder på denne typer sider. De kan meget let tilbyde en
XML-tilslutning, så deres hjemmeside ikke bliver belastet yderligere. Netop ved at tvinge metasøgere til at benytte screen-scraping, så er de selv medvirkende til at belaste deres systemer ekstra meget. Metasøgere slipper de ikke for - uanset hvad de prøver - der findes heldigvis teknologier, som gør at de ikke kan opdage os og dermed ikke lukke for os. naturligvis vil sådanna metoder ikke give kommission, men så er der mulighed for at sælge andre ting samt vise annoncer til brugerne.