View Single Post
Old 12-01-2005, 01:06   #4
FlyHi
ScanFlyer Crusty
 
FlyHi's Avatar
 
Join Date: Oct 2004
Location: Copenhagen / Malmö
Posts: 3,975
Default Re: Sterling med utrolig lite pax OSL-NCE?!

Jeg er selv kommet hjem fra Nice idag med DM til CPH. Her var der vel rundt regnet en belægning på lidt over 50%. Ikke meget når billetten kun kostede 944 danske kroner t/r incl. tax. Glædeligt var det dog at se 4 pax på Large (her plejer næsten aldrig at sidde nogen) med fullservice og en fornuftig belægning i Medium også.

Synes Maersk virkeligt har gang i noget fornuftigt med deres nye koncept, hvor der tilbydes fullservice på Large. På Small og Medium er servicen stadig bedre end langt de fleste andre selskaber. Gratis kaffe/te samt 1 avis pr. række til deling. Godt gået af Maersk, der som lavprisselskab yder bedre service på de billige pladser end fx. SK. Jeg synes også deres catering ombord er af bedre kvalitet end når jeg har fløjet med NB. Desuden tilbydes der bestilling af mad i forvejen via hjemmesiden, hvor der kan vælges på et større menukort. Til forskel fra NB tilbydes også puder samt tæpper (NB har kun tæpper). På denne rute rejser jeg ca. 2 gange pr. måned og benytter både SK, NB og DM. Af disse vil jeg langt foretrække DM, men desværre har de ikke så mange afgange her i vintersæsonen. I langt de fleste tilfælde er det også hos DM der tilbydes den bedste pris.

Jeg håber at DM kan få økonomien til at hænge sammen på ruten, hvilket jeg godt kan være nervøs for. De sidste mange gange har belægningen ikke været meget over 50-60% (en enkelt gang også kun omkring 25 pax) og det kan ikke være nok med så billige billetter. Lad os krydse fingre for at flere snart får øjnene op for den gode service de leverer ombord.

Denne rute er som nævnt en typist sommerdestination. SAS flyver også nu med MD80 på de fleste afgange og mens de benytter 321 om sommeren fra CPH. Når det så er sagt så kan Nice varmt anbefales på denne årstid også, hvor der er mere plads på gaderne og restauranterne. Alt er lidt mindre stresset dernede nu.
__________________
Founder /Editor: FinalCall travel
FlyHi is offline   Reply With Quote