View Single Post
Old 10-12-2016, 23:57   #34
oy-viv
ScanFlyer Silver
 
Join Date: Sep 2015
Location: Fyn, DK
Posts: 838
Default Re: Valg av flyselskaper og flyskrekk

Inden sengetid får I lige denne historie fra det virkelige liv:

For fire år siden skulle jeg på en halvt sponseret familarisation trip til
Israel. Gruppen skulle flyve med en Cimber 737 (rutefly)- so far so good!
Mellem booking og afrejse købte en ukrainsk oligark en stor aktiepost i Cimber, og da han
uheldigvis også havde et luftfartsselskab - Aerosvit -
gik det således, at vores routing blev ændret, så vi skulle med Cimber
til KBP (Kiev) og derfra med Aerosvit til TLV (Tel Aviv).

Jeg googlede 'Aerosvit' som en sindssyg.. og blev ikke imponeret!
Så jeg ringede til rejsebureauet og afbestilte turen!
"Jamen Viv dog", sagde den norskfødte agent, som jeg kendte
godt - ", der er ikke noget at være bekymret for; de har næsten
helt nye fly!!".

"No way! Det bliver uden mig!"
Det var bureauet ikke så glad for, og de fandt i stedet en billet med
Austrian over VIE, som jeg i første omgang selv skulle betale!

Jeg ankom til TLV flere timer før gruppen og ventede i
lufthavnen. Da de endelig kom, flere timer forsinket, var rejselederen
askegrå i ansigtet og temmelig rystet!
"Nå, hvordan var det så at flyve med Aerosvit?", spurgte jeg kvikt.
Han svarede uden for gruppens hørevidde: "Det gør jeg aldrig mere!
Det gør VI aldrig mere, aldrig nogen sinde!".

Jeg havde lovet bureauet, at jeg ikke ville fortælle, hvorfor jeg ikke
fløj med Aerosvit! Så jeg opfandt en historie om, at jeg havde 'tjent
nogle point hos Austrian Airlines', som jeg gerne ville benytte.
Og den troede de heldigvis på!

Aerosvit er for længst gået konkurs. Godt det samme!

Godnat!

Last edited by oy-viv; 11-12-2016 at 00:00.
oy-viv is offline   Reply With Quote